REJSER

tor, 24 sep 2015

Fra dyreretsaktivist til ”terrorist”

Jake Conroy dømt for terrorisme i sin kamp for bedre dyrevelfærd

Den amerikanske dyrerettighedsaktivist Jake Conroy besøgte tidligere på året

København, hvor han fortalte sin historie om at stå op for dyrs rettigheder. For ham selv har arbejdet kostet ham en fængselsdom for terror

  Tekst:

Cassandra Hemmingsen

Foto: Jake Conroy Presse I marts måned 2006 blev Jake Conroy idømt fire års fængsel af den amerikanske regering. Forinden havde han sammen med andre dyrerettighedsaktivister etableret den internationale dyrerettighedskampagne Stop Huntingdon Animal Cruelty (SHAC), der var rettet mod dyreforsøgslaboratoriet Huntingdon Life Sciences. Med udgangspunkt i en undercover video, der viste, hvordan ansatte på laboratoriet slog, sparkede, råbte og mishandlede beaglehvalpe, opbyggede kampagnen så stort et momentum, at den fik over 500 virksomheder til at trække sig fra samarbejdet med HLS, inklusiv virksomhedens eget forsikringsselskab. SHAC’s massive succes var tæt på at få virksomheden til at lukke. Men netop de økonomiske omkostninger for HLS og virksomhedens investorer var årsag til, at Jake Conroy og andre medlemmer af hans organisation kunne dømmes som terrorister i henhold til ny lovgivning.  

Ny amerikansk terrorlovgivning

Efter at have afsonet sin dom rejser Jake Conroy nu verden rundt for at fortælle sin historie og for at give et indblik i et nyt amerikansk samfund, hvor FBI anser dyrerettigheds- og miljøaktivister for den største indenrigs terrortrussel, såfremt deres aktivisme rammer virksomheder på pungepungen. »Hele mit liv har jeg haft stærke følelser for the underdog, men først da jeg var omkring 19 år gammel, gik det op for mig, at nogle af verdens største underdogs er vores dyr

«

, fortæller Conroy og medgiver, at han stadig er involveret i dyreretsaktivisme under de begrænsninger, aktivister nu er underlagt efter ny amerikansk terrorlovgivning. En

terror

lovgivning, der gælder fredelige aktivister vel af mærke. En terrorlovgivning, der smider folk som Jake Conroy i fængsel for at drive en hjemmeside, lække videoer og lede demonstrationer i de amerikanske gader.
None

None

Krænkelse af demokratiske grundværdier

Den danske dyrerettighedsorganisation Go Vegan bakker op om kampagner som SHAC og aktivister som Jake Conroy. Talsmand Mathias Elrød Madsen pointerer, at sagen er essentiel, fordi den viser, hvor stærke kræfter, der er i spil, når det drejer sig om industrier, der tjener penge på at udnytte og udøve vold mod dyr. »I USA er det i dag forbundet med store risici at lave almindelig, ikke-voldelig dyrerets- og miljøaktivisme. Det er en krænkelse af helt fundamentale og civile rettigheder, at aktivister bliver idømt langvarige fængselsstraffe for terrorisme, når de fører kampagner mod laboratorier som Huntingdon Life Sciences. I denne her sag stod HLS beviseligt bag grusom mishandling af forsøgsdyr. Aktivisterne skulle snarere have været hyldet«, mener Mathias. Samtidig rejser fængselsstraffene og den bagvedliggende terrorlovgivning en bredere debat, fortsætter Mathias: »Meget af den lovgivning, der er blevet til efter 9/11 i USA såvel som herhjemme, kompromitterer grundværdierne i et fuldt demokratisk samfund. Vi mister vores rettigheder som borgere og aktivister, mens virksomheder gøres urørlige i kraft af politisk repression fra statens side«. Pudsigt nok har en af de love, Jake Conroy er blevet dømt for, skiftet navn fra

Animal Enterprise Protection Act

til

Animal Enterprise Terrorism Act

. Conroy beretter i øvrigt, hvordan han som indsat stod på en

watch list

med 10-15 andre, som ifølge administrationen stod udgjorde de største sikkerhedstrusler mod fængslet og de ansatte. Han oplyser desuden, at samme fængsel huserede dømte for både mord, voldtægt, bankrøveri og hård, banderelateret kriminalitet. Er du interesseret i at vide mere om sagen eller høre Conroy fortælle sin historie, kan du følge hans rundrejse i Europa på Facebook-siden

Jake Conroy European Speaking Tour – From Activist to ’Terrorist’

.