I august finder UHØRT endnu en gang sted, og for at markere, at der kun er et halvt år til, lanceres endagsfestivalen ”UHØRT Præsenterer…!. Det sker i Pumpehuset lørdag d. 13. februar, hvor du kan opleve nogle af landets nyeste talenter samlet på én og samme aften.
UHØRT, der hvert år i august afholdes på Refshaleøen med en lang række af landets allernyeste talenter fra hele landet på programmet, lancerer nu en éndagsfestival i København lørdag den 13. februar. Endagsfestivalen ”UHØRT Præsenterer…!” byder i Pumpehuset på en række af de nye, danske musiknavne, der er værd at holde øje med i år. Arrangementet i Pumpehuset markerer samtidig, at den årlige ansøgningsrunde til UHØRT Festival åbner samme dag.Nye navne året rundt
”UHØRT Præsenterer...!” skal være med til at sikre, at publikum ikke kun kan opleve nye bands på sommerens festivaler, men at disse også bliver præsenteret for det musik-nysgerrige publikum i den kolde vintertid. Her kan du opleve syv fede bands, der alle spillede på UHØRT Festival for et halvt år siden. Det vil således både være muligt at opdage nye sange og ny musik og at få et kærkomment genhør, hvis man var på festivalen i august. Blandt de første offentliggjorte navne til ”UHØRT Præsenterer...!” findes:Shy Shy Shy
,Rest In Beats, Kejthåndet og The New Investors,
der begge har imponeret både publikum og anmeldere ved deres koncerter. Der er lagt op til energifyldte liveperformances af højeste kvalitet, så hold dig opdateret på eventens Facebook-side. ”UHØRT Præsenterer...!” bliver afholdt lørdag den 13. februar kl. 19.30 i Pumpehuset, Studiestræde 52, Kbh. V. Entré: 90 kr. (inkl. en øl/vand i forsalg). Et eventuelt overskud går til UHØRT Festival 2016. Billetter her Fakta om UHØRT: UHØRT Festival er landets nye, store festival for den allernyeste musik. Festivalen finder sted hvert år i august, og i 2015 var der over to dage 40 spændende bands på festivalens 3 scener. Ca. 2.500 mennesker var forbi UHØRT Festival i 2015. Vil du spille på årets UHØRT Festival?Så læs mere