LIVSSTIL

tir, 18 okt 2016

Rift efter første gang

Det skal som udgangspunkt ikke gøre ondt at have sex. (Colourbox)

Pige/Kvinde på 18 år fra Københavns Kommune

Hej, jeg havde sex for første gang i søndags. Det hele gik fint og gjorde egentligt ikke særlig ondt. Vi skiftede stillinger en del gange og var i hvert fald i gang 2t og efterfølgende kort om morgenen også. Dog var jeg virkelig øm dagen efter, og jeg fandt ud af, jeg havde fået en rift/lille flænge tæt ved endetarmen/slut skeden. Når jeg går på toilettet åbner såret sig igen. Skal jeg bare give det tid til at hele eller skal jeg gå til lægen? Jeg har noget creme, der er helende mod almindelige rifter og sørger for at holde bakterier væk, må det bruges? Det klør overhovedet ikke, men efter toiletbesøg svier det lidt. Umiddelbart giver det god mening, eftersom det er et sår der bliver åbnet igen så at sige. Tak på forhånd!

Svar:

Hej, det lyder som noget dejlig sex. Det er helt forståeligt, at du er lidt øm dagen efter, det kan du godt opleve de første par gange. Umiddelbart skal du ikke gøre noget ved en rift, udover god hygiejne og holde øje med om der går infektion i. God hygiejne betyder, at du holder området omkring riften rent ved at skylle det eller vaske det med mild sæbe. Den creme du har, lyder ikke til at være beregnet til kønsdelene, man skal kun bruge medicin, creme, sæbe osv. der er beregnet til kønsdelene, da området er meget følsomt. På apoteket og i nogle supermarkeder kan man købe intimsæbe, der er beregnet til huden omkring kønsdelene. Man skal helst vælge den uden parfume. Hvis du bliver ved med at have problemer og riften ikke heler op skal du selvfølgelig gå til din læge. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.