MUSIK INTERVIEW & TRENDS

fre, 27 mar 2015

Roskilde Festival afslører årets plakat og 85 nye navne

Nu er plakaten til Roskilde Festival 2015 klar

Nu kan Roskilde Festivals bookere løfte sløret for årets plakat, og dermed er 166 kunstnere fra over 30 lande klar til at begejstre og udfordre et forventningsfuldt og musikelskende publikum gennem otte dage på årets festival.

Den rekordsættende amerikanske rapper Kendrick Lamar er blandt Roskilde Festival 2015. Han får følgeskab af internationale profiler som Nicki Minaj, Ryan Adams, Die Antwoord, Einstürzende Den rekordsættende amerikanske rapper Kendrick Lamar er blandt 85 nye navne, der nu afsløres til Neubauten og Father John Misty, mens Africa Express inviterer til musikalsk topmøde mellem verdensdelene med over 100 musikere på scenen. Nye danske navne tæller Marie Key på Orange Scene og Rangleklods, mens Lars H.U.G. skaber et helt særligt show udelukkende for Roskilde Festivals gæster. Internationale stjerner som Paul McCartney, Muse, Florence + The Machine og Pharrell Williams har i forvejen skabt høje forventninger til Roskilde Festivals program i 2015.

Ny generation af hovednavne viser vejen

Nyt navn øverst på plakaten er den 27-årige amerikanske rapper Kendrick Lamar, der netop har slået verdensrekorden i antallet af streaminger på et døgn. Hans overvældende og kompromisløse nye album ’To Pimp a Butterfly’ blev streamet næsten 10 millioner gange på et enkelt døgn, da det udkom 16. marts. På kort tid er pladen hædret verden over som et genre-definerende hovedværk inden for hiphoppen. I 2015 indgår Kendrick Lamar i et trekløver af helt unge hovednavne sammen med Disclosure og Florence + The Machine, der har til fælles, at de tidligt i deres karrierer mødte Roskilde Festivals publikum, da forventningerne og scenerne var meget mindre. Nu vender de tilbage som Roskilde Festivals bud på en ny generation af eftertragtede stjerner – og som hovednavne på Orange Scene.

Talentfabrikken Roskilde Festival

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger om offentliggørelsen af plakaten: ”Vi er stolte over at præsentere et program, hvor en ny generation af hovednavne som Kendrick Lamar, Disclosure og Florence + The Machine med garanti kommer til at overrumple og vinde endnu flere fans, samtidig med at ikoner som Paul McCartney, Pharrell Williams og Muse vil levere de helt store festbrag på Orange Scene. LÆS OGSÅ "Pharrell Williams til Roskilde Festival 2015"   ”Musikgruppens seks bookere har bogstavelig talt rejst verden rundt i det seneste år for at spotte kunstnerne til årets plakat, så det er et kæmpeklimaks endelig at kunne præsentere vores 166 bud på den mest aktuelle, genredefinerende og udfordrende musik i 2015. Vi forsøger især at pege frem mod nye uudforskede territorier og spotte morgendagens stjerner, og vi er sikre på, at Roskilde Festival 2015 både kan forpuste og inspirere de nysgerrige musikelskere.” ”Det er vigtigt for os at fastholde Roskilde Festival som en slags talentfabrik, der er med til at løfte de unge og ukendte kunstnere. For det er ofte dem, der er med til at give de mindeværdige og overraskende oplevelser, der rykker ved både kunstnere og publikum. Internationale navne som St. Vincent og Disclosure har før oplevet stor entusiasme fra vores publikum, da de var nærmest ukendte, og danske navne som Marie Key, Suspekt og The Minds of 99 debuterede på vores allermindste scener og tager i 2015 springet til Orange Scene.”

Internetberømmelse og sangskriverkunst

Urbane og elektroniske artister som Nicki Minaj, Die Antwoord, Kygo, DJ Mustard, iLoveMakonnen og Dixon viser, at vejen til global berømmelse og nye fans går via internettet og sociale medier i disse år. Og samtidig fortæller rutinerede kunstnere som Ryan Adams, Father John Misty, Thåström og Veronica Maggio, at den klassiske sangskriverkunst har det aldeles glimrende i 2015. Det bliver intet mindre end et musikalsk topmøde mellem verdensdelene, når Africa Express inviterer over 100 musikere fra nær og fjern til en fem timer lang jam-session i nattetimerne på Arena.

Danske kunstnere på Orange Scene

43 ud af 166 kunstnere på plakaten er fra Danmark i 2015. Marie Key vover springet op på Orange Scene med sine krøllede popperler, og Lars H.U.G. byder på gæster og overraskelser til et specielt show, der forbinder fortid med nutid – og ikke opføres andre steder end på Roskilde Festival 2015. LÆS OGSÅ The Minds of 99 får æren af at åbne Orange Scene med deres skæve rock blot et år efter debuten på Roskilde Festivals Rising-scene for nye talenter, og Rangleklods og Myrkur viser, at danske kunstnere fortsat mestrer at vække international bevågenhed. Roskilde Festival forventer at offentliggøre yderligere en håndfuld artister inden festivalen. https://www.youtube.com/watch?feature=player_detailpage&v=tQJhuU6mjxE Roskilde Festival varer 8 dage mellem lørdag 27. juni og lørdag 4. juli. Partout-billetter til Roskilde Festival koster 1940 kroner (eksklusiv gebyr). Et begrænset antal endagsbilletter er fortsat tilgængelige til onsdag, torsdag og fredag for 980 kroner (eksklusiv gebyr). Endagsbilletter til lørdag er udsolgt.