søn, 10 maj 2020

Sådan undgår du at blive snydt, når du handler på nettet

Der er naturligvis ikke nogen, der ønsker at blive snydt, når man handler på nettet. Sikker nethandel burde være en selvfølge, men det er desværre sådan, at der findes mennesker derude, som er ude på at snyde. Derfor er det vigtigt, at man tager sig sine forhåndsregler, så man ikke ender i en situation, hvor man bliver snydt. I dagens artikel kigger vi på, hvordan man som forbruger på bedst mulig vis undgår at blive snydt på nettet. Vi skal understrege, at nedenstående er nogle gode forhåndsregler, man med fordel kan tage sig – det er dog ikke en garanti for, at man ikke vil risikere at kunne komme ud for snyd online. 
  1. Brug din sunde fornuft
Det er først og fremmest vigtigt, at du bruger din sunde fornuft, når du skal købe noget på nettet. Ser du en forhandler, der sælger mærkevarer til 80% under den pris, det normalt koster, så bør du være varsom. Selvom det godt kan være et realistisk scenarie, at en forhandler vælger at køre store rabatter i perioder, så er det sjældent, at varer sættes så langt ned. Derfor er det vigtigt, at du ikke blot kaster dig ud i en handel online, uden først at have brugt sin sunde fornuft. Er det vigtigt for en at spare penge, når man handler online, så kan rabatkodesiden Coupiisam.com anbefales. 
  1. Læs anmeldelser af webshoppen
Det er altid en god idé at læse anmeldelser af den webshop, man ønsker at handle hos. Hvis det ikke er en butik, du har handlet ved før, så bør man altid tjekke op på anmeldelserne. Disse anmeldelser kan nemlig vise sig at være afgørende for, om du oplever at blive snydt eller ej. Anmeldelser kan læses mange steder på nettet. TrustPilot, Google Anmeldelser og Facebook er steder, hvor man typisk vil kunne finde brugbare anmeldelser. Det er dog vigtigt at huske på, at man ofte kun hører fra de kunder, der er utilfredse. Derfor bør man tage anmeldelser med et gran salt.  Forums kan også tit indeholde nogle anmeldelser af webshops. Her kan man ofte få en ganske ærlig vurdering af tidligere kunder. Igen skal man dog huske på, at det ofte kun er de sure kunder, som man hører fra.
  1. Giv kundeservice et kald, hvis du er i tvivl
Dette råd er ganske simpelt, men det er de færreste, der tager det i brug. Tager du dig tiden til at ringe kundeservice op hos den webshop, du ønsker at handle ved, så vil du lynhurtigt kunne finde ud af, om butikken er reel eller ej. Det er de færreste snydebutikker, der har en kundeservice til at tage sig af henvendelser. Her vil du endvidere kunne stille spørgsmål til de varer, du har kigget på. Det kan være en god måde at finde ud af, om butikken er reel eller ej. 
  1. Læs handelsbetingelserne igennem
De fleste kunder glammer at læse handelsbetingelserne igennem. Vi forstår det godt – det er en lang saga skrevet på en måde, som kan være svær for de fleste at følge med i. Det kan dog stadig være en god idé. Udover at du her vil få en del værdifuld information omkring hvordan og hvorledes din ordre vil blive leveret, hvad du går med til samt hvordan det kan returneres, så vil det typisk også være her, hvor du vil kunne opdage, hvis en webshop forsøger at snyde. Sagen er nemlig den, at mange udenlandske svindlere blot oversætter handelsbetingelserne ved hjælp af Google Translate eller lignende tools, hvorfor det er nemt at spotte, når dette er tilfældet. Husk derfor på dette tip, næste gang du skal handle på nettet.