ARTIKLER

tir, 14 jun 2022

Sådan undgår man ryg- og nakkesmerter ved hjemmearbejdet

Annoncørbetalt indhold Der er mange danskere, som har brugt utallige timer bukket hen over impromptu-arbejdspladser ved spisebordet og halv-glemte skriveborde i hjørnerne af hjemmet, imens at Covid-19 har raseret. Det har for mange også betydet, at mulighederne for at arbejde i ergonomiske stillinger og muligheden for at bevæge sig i løbet af arbejdsdagen har ændret sig markant, hvilket har ført til ryg- og nakkesmerter. Det har længe været et arbejde for kiropraktorer at afhjælpe disse ubehag og smerter, men der er også meget, som man kan gøre selv i hverdagen. Her er der samlet 4 forskellige råd, som kan være med til at afhjælpe de smerter og ubehag, der kan opstå, når man arbejder hjemmefra.

Tænk over hvordan du sover

Det er ikke altid åbenlyst, hvad der forårsager smerter og ubehag, når man arbejder ved et skrivebord, men faktisk så kan den måde, man sover på, have stor betydning for ens generelle velvære. Sover man fx på maven, så kan man hurtigt få ondt i nakken i løbet af dagen, fordi ens nakke netop bliver drejet til enten højre eller venstre, når man sover, og det belaster nakkens muskler. Det er i stedet en god ide at prøve at sove på ryggen og eventuelt med puder under ens knæ. Det kan også være en ide at sove på siden med en pude mellem knæene. Begge stillinger er nemlig med til at sørge for at bevare rygradens naturlige stilling.

Gør brug af træning for at styrke ryggens muskulatur

En stærk krop er også en modstandsdygtig krop, og derfor er det vigtigt, at man træner de muskler, der sidder rundt om ens rygrad. Det gælder altså om at træne ens mavemuskler og core, men her er det faktisk ikke de klassiske mavebøjninger, der giver den bedste effekt. I stedet bør man træne planken, som folk oftest forbinder med yoga. Planken trænes ved, at man ligger på maven, og herefter hæver kroppen i en lige linje, så man kun balancerer på ens fodballer og enten på ens underarme eller hænder. Så gælder det bare om at holde stillingen, så længe man kan.

Se op fra mobilen en gang i mellem

Et andet godt råd, som folk har hørt nok så mange gange men ikke nødvendigvis forbundet med smerter i ryg og nakke, er at se op fra mobilen. Hver eneste gang man kigger ned på mobilen, bøjer man nemlig hovedet, og dette kan være med til at belaste ens nakke. Jo længere tid man ser på sin mobil, jo længere tid er ens nakkemuskulatur nemlig under belastning. Derfor er det en god ide at tænke over den måde, man bruger mobilen på i løbet af ens hverdag. Det gælder også, når man er færdig med arbejdet for dagen.

Husk at bevæge dig i løbet af dagen

Uanset om man arbejder på sin normale arbejdsplads eller derhjemme, så er det vigtigt, at man for rørt sig i løbet af dagen. Uanset hvordan man sidder eller står, så kan for meget tid i denne stilling belaste ens krop, hvilket kan resultere i smerter. Derfor er det vigtigt, at man i løbet af dagen varierer ens siddepositioner, og at man sørger for at rejse sig op og strække kroppen ind i mellem.