GADGETS

søn, 18 sep 2016

Sædfarve

Sæden består af sædceller og sekreter fra forskellige kirtler i de indre kønsdele. (Colourbox)

Mand på 17 år fra Albertslund kommune

Har lagt mærke til, at min sæd på en måde er begyndt at skille, så den nogle steder er mere gennemsigtig end andre. Er dette normalt eller bør jeg opsøge læge?

SVAR:

Din sæd lyder almindelig, og der er ikke grund til bekymring. Sæd kan se forskellig ud, både fra dreng til dreng men også hos den samme dreng fra den ene gang til den anden. Sæd kan være både lidt klart/gennemsigtigt, hvidlig og mælkeagtig samt være lidt gullig. Alle disse er almindelige. Det er almindeligt, at sæden er mere gennemsigtig i de første måneder med sædafgang i en drengs liv. Sæden består af sædceller og sekreter fra forskellige kirtler i de indre kønsdele. Sædvæsken indeholder også fedt, kalk, hormonstof, hvide blodlegemer og afstødte cellerester. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.