SAMFUND

man, 01 sep 2014

Breinholt indtager primetime

Hele Danmark skal ha` det pissesjovt, hygge sig med venner og Anders Breinholt.

"Mine venner er nogen, jeg hygger mig med, og som jeg er lidt tættere på, og så kan vi have det pissesjovt. Den stemning går vi efter i "Breinholt & Venner". Jeg kommer til at invitere folk i studiet, som jeg ved, mange danskere gerne vil lære bedre at kende. Vi laver et program, der kommer til at emme af stemning – et show, hvor vi skal tale sammen, lege sammen og hygge os helt vildt sammen, ikke mindst med seerne", siger Anders Breinholt. TV2s store weekend-underholdning "Breinholt & Venner", der kommer på skærmen fredag 19. september, er Anders, som vi kender ham – i godt selskab og uden filter, og ikke bag skrivebordet, men i en helt ny ramme. Hver fredag i efteråret får Anders Breinholt et nyt underholdnings-talkshow, hvor han blander samtaler, musik, leg og sketch med gode venner og spændende gæster. Fredag 19. september bliver første gang vi møder Anders og vennerne og ikke to fredage bliver ens.