SAMFUND

man, 24 mar 2014

D-A-D: tager rockbandet Taras med til London

De danske rockpionerer i D-A-D fik til opgave at vælge et band fra Royal Beer’s Tak Rock database, som de skulle have med til London. Valget faldt på pigebandet Taras.  Gennem den sidste måneds tid har håbefulde bands, der er med i Royal Beers Tak Rock, kunne tilmelde sig og få chancen for at varme op for ingen ringere end D-A-D i London. Der var mere end 200 bands, der gik efter den store oplevelse, men der er desværre kun ét band, der kan komme med. Valget er faldet på rocktøserne i bandet Taras, som får den udsøgte fornøjelse at varme op for et af Danmarks absolut største rockbands gennem tiden. D-A-D fik overrakt en liste med de tilmeldte bands, og havde frit valg mellem alle bands på listen, og her faldt valget altså på Taras, der i Tak Rock regi heller ikke er noget helt uskrevet kapitel. De har tidligere varmet op for Magtens Korridorer gennem Tak Rock, så D-A-D har sikret sig et særdeles stærkt kort til at stå for opvarmningen, når de besøger den engelske hovedstad. Jacob Binzer, guitarist i D-A-D udtaler om valget af Taras: Vi har været overrasket over det høje niveau og den voldsomme mængde af bands, der har været interesseret i at komme med til London. Og alle bands skal have stor tak for indsatsen. Vi har ledt efter et band med et personligt udtryk og en fremtoning, der vil gøre vores aften i London til en fest for os selv og publikum. Valget faldt på Taras. Et band fra den sjællandske provins bestående af 4 piger. Valget faldt altså på Taras, men det var ikke noget let valg for bandet, der havde mange muligheder. Mange af de tilmeldte bands, har teknisk højt niveau og en tydelig retning. En mindre håndfuld havde et helt personligt og originalt udtryk. Og det er her, at Taras skilte sig ud. De tør være beskidte og uhæmmede. Vi håber at Taras vil forfølge deres fandenivoldske indstilling til Rock ´n roll. Og give os kamp til stregen i London til glæde for os og publikum udtaler Binzer. Taras vil gøre alt for at give det engelske publikum den bedst mulige oplevelse, og er ikke overraskende meget glade for nyheden: Vi er helt ustyrligt begejstrede lige nu! Adrenalinen pumper rundt i hele kroppen. At blive udvalgt af D-A-D er den mest sindssyge følelse, og lige nu er det lidt svært at fatte. Vi glæder os alt for meget!!!" udtaler bandet om den glædelige nyhed.   D-A-D på stor udenlandsk tour Den sidste måneds tid har D-A-D været rundt i det danske land, hvor de med deres 30/30/30 tour har besøgt alle landsdele og spillet på de mindre danske spillesteder, der normalt ikke kan rumme så stort et navn som D-A-D, men 2014 er jubilæumsåret for D-A-D og også et år, hvor de giver noget tilbage til spillestederne. Royal Beer har været afsender på touren, og de tusindvis af koncertgængere, har kunne slukke tørsten i øl fra de nye D-A-D/Tak Rock øldåser. Nu forlader bandet Danmark for en stund, og drager i slutningen af marts og en god måneds tid frem på tour i Europa, hvor de blandt andet spiller i Spanien, Frankrig, Italien og altså i England, og til deres koncert i London bliver de altså akkompagneret af Taras.