Alice In Chains
22. juni 2018
Copenhell, Refshaleøen
Der er 4 store grungebands fra Seattle, der var med til at starte grungebølgen. Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden og ikke mindst Alice In Chains. Grungen lever dog stadig, og det viste William DuVall og Co. fredag aften på årets Copenhell.
De blev dog modarbejdet af ekstrem dårlig lyd igennem de første 3-4 numre. Det er pisse ærgerligt, da de startede med nogle af deres stærkeste numre, Bleed the Freak og Check My Brain. Først under Them Bones begyndte lyden at blive justeret ind til, at den blev tålelig - god blev den aldrig. Bandet gav den dog god gas, også selvom de ikke fik den reaktion fra publikum, som de fortjente.
Koncerten havde dog sine monotone øjeblikke, og generelt så holdte bandet et jævnt niveau. Der var aldrig en veksling i energiniveau eller i musikken. Vi kom aldrig rigtig op at toppe, men vi kom aldrig ned i tempo. Jeg kunne godt tænke mig, at de havde lavet en mere dynamisk koncert. Ind imellem tog jeg mig selv i at kede mig, og det er en skam når der er fed grunge på scenen.
Alice In Chains er et af de vigtige rockbands i historien, også selv om de står i baggrunden af de 3 andre grungebands, her særlig Nirvana, der er legendarisk. Efter lidt over en times koncert så sluttede aftenens koncert af med fællessang under Would? og Rooster. Fuck hvor er det stærkt.
None
