Karoline har fart på. I begyndelsen af 2015 vandt hun Ballerup Kommune/Danske Banks talentpris.
Karoline Ude udgiver debutsinglen "Everybody´s Fine". “Mit pladeselskab ville have mig til at fortælle lidt om mig selv og min musik til pressemeddelelsen. Men jeg har bare aldrig rigtigt været særligt god til det der med ord. Derfor har jeg valgt at fortælle det med dette billede. Billedet er malet af Anna Rasch efter inspiration af sangen "Everybody’s Fine", som nu er blevet min debutsingle." https://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=IFBiudbT1zc#t=7 “Life is a riddle and you haven't got a clue You turn it upside down just to feel something new While everybody's happy, everybody’s fine (uddrag fra singlen "Everybody’s Fine") I 2014 blev hun udvalgt til at deltage i Future Sound, som er et talentudviklingsseminar for unge musikere. Panelet, som bestod af bassist i Carpark North Søren Balsner, rapper Lucy Love og producer Lasse Lyngbo var fascinerede over, hvor meget personlighed og nerve den unge kvinde kan levere. Om Karolines performance sagde Lucy Love: “Jeg har normalt svært ved at sidde stille, når jeg er til koncert, men jeg var bare helt hypnotiseret. Super professionelt! ” “Jeg blev helt flov over mig selv, fordi du startede så blødt ud i det første nummer og så da du kom til omkvædet og begyndte at give den gas og blev voldsom, blev jeg helt ‘puh nej, hun skal jo synge pænt! ’ fordi man er så vant til i vore dage, at piger bare skal være pretty og synge med en lys, fin stemme. Jeg blev bange for dig til tider, og det var helt vildt fantastisk. Det er lang tid siden jeg har haft det sådan med en kvinde. ” Singlen "Everybody's Fine" er produceret af Jan Torndyb og mastereret af Ted Jensen i NYC. Ted har også arbejdet for bla. Billy Joel, Ricky Martin og Norah Jones. På singlen medvirker også Karolines ven gennem mange år, Jeppe Rogert, på bas og elguitar. Musikvideo er under produktion og instrueres af Frank Weinberger, som har flere musikvideoer i bagagen. Der afholdes releasekoncert for hendes debutsingle: Lørdag d. 28. marts kl 19.00, i Baghuset, Sct. Jacobsvej 1, 2750 Ballerup. Der er fri entré og alle er velkomne. Karoline bakkes denne aften op af 2 andre unge talenter, Johanne og Sebastian Hartvig.