SEXBREVKASSE

ons, 18 maj 2016

En hurtigere forbindelse

Her er en test af 5 routere fra de mest kendte firmaer.

Hjemme hos mig har jeg en internet forbindelse fra Telia. De er så venlige, at de låner mig en router, således at jeg har trådløst internet i mit hjem. Hvor er det sødt af dem – ja jeg er måske en smule sarkastisk. Mit internet er nemlig ret ofte belastet og decideret langsom når jeg ser Netflix, og leger med min computer/iPhone samtidig.

Dette er særligt blevet et problem for et par måneder siden, hvor jeg fik et nyt fjernsyn, der viser i 4K. Når jeg ser Netflix på mit 55” fjernsyn f.eks. House of Cards i 4K så bliver billedet en smule grynet og den tager en evighed om at loade. Derudover kunne jeg godt glemme at prøve, at screenmirror fra min computer til mit fjernsyn. Min router ville blive overbelastet og forbindelsen ville bryde sammen efter et lille stykke tid, hvis ikke billedet allerede var frosset. Jeg har på den baggrund testet 5 routere fra de meste kendte firmaer. Generelt må det siges, at routerne i denne klasse var gode og forskellen på dem var ganske små. Det var detaljerne på routerne, der gjorde forskellen. To af dem var bedre end de andre, men forskellen var ikke så stor igen. Der hvor den store forskel lå på disse routere var opsætningen og screenmirroring. En ting var dog sikkert – Det kan utvivlsomt godt betale sig at anskaffe sig en god router fremfor den standard router ens teleselskab låner en gratis.
None

None

D-link

Model: DIR-868L (AC1750) Vejl. pris: 749 kr.   Jeg kan godt lide udseendet på denne router. Den minder mere om et møbel end en konventionel router. Den er endvidere anonym, og derfor fanger den ikke ens opmærksomhed som mange af dens konkurrenter vil. Med frygt for at lyde mandschauvinistisk, så er dette en router som kæresten også vil have stående. Den kan dog ikke hænges op på væggen, men i stedet kan den skjules med en flot vase og nogle blomster. Opsætningen gik ganske problemfrit og hurtigt. Jeg havde en lille flap med netværkskode og -navn. Det er en lille detalje, men en lækker detalje. Jeg slog routeren til og da jeg åbnede min internetbrowser kom opsætningen frem. Indenfor et par minutter havde jeg sat min router op. Under opsætningen fik jeg lov til at ændre min routers navn og kode. Det er jeg stor fan af, da jeg hader at skulle kigge under routeren eller havde en seddel liggende et sted når gæster spørger om min wifi-kode. Efter opsætningen gik jeg direkte på Netflix og spillede 4K indhold på mit fjernsyn. Det gik ganske fint. Den loadede i fornuftig tempo og billedet var krystal klar. Endvidere koblede jeg to mobiler og en computer på nettet samtidig, hvorefter jeg også streamede indhold på dem. Dette påvirkede ikke forbindelsen. Jeg screenmirrorede billedet fra min computer over på mit fjernsyn igennem min chromecast. Dette kunne jeg godt gøre, men forbindelsen havde en væsentlig forsinkelse. Når jeg rykkede med musen på skærmen var der et sekunds forsinkelse før det blev vist på fjernsynet. Her var denne router den dårligste i flokken. Det skal hertil nævnes, at denne router er den mindst kraftigste i flokken, da det er en AC1750. De andre er enten AC1900, AC2200 eller AC2600. Endvidere kan du koble en eksterne harddisk til routeren, samt via et program dele filer osv. over netværket. Jeg kunne dog ikke installere dette på min Macbook, da programmet ikke var kompatibel med det nyeste styresystem.
None

None

None

None

ZyXEL

Model: NBG6815 (AC2200) Vejl. pris: 1299 kr. Denne router er den jeg synes, der er grimmest i flokken. Det hvide plastisk får den til at se billig ud og endvidere er routeren på en fod som ikke kan pilles af. Det er utrolig upraktisk, hvis man vil hænge den op på væggen. Derudover synes jeg den er ret stor og klodset. Designmæssigt er jeg ikke fan. På trods af, at ZyXEL anbefaler, at man bruger Chrome, safari eller Internet Explorer under opsætningen – og jeg bruger Chrome - så slog opsætningen fejl, da jeg startede. Jeg kunne ikke se nogle af felterne, der skulle udfyldes. Jeg kunne se de var til stede, men teksten var forsvundet. Når jeg prøvede at skrive IP-adressen ind så jeg kunne ændre bl.a. routerens navn m.v. ville den ikke lade komme ind. I stedet blev jeg henvist til Telias hjemmeside. Intet mindre end irriterende. Jeg måtte derfor holde mig til at bruge den fabriksindstillede kode og navn – denne dog ændres via en app til ens smartphone. Igen glæder det mig, at koden og navnet er i kassen og ikke i bunden af routeren. Herefter var det Netflix tid. Jeg streamede samme 4K indhold på mit fjernsyn. Det gik ultra hurtigt, og i løbet af et split sekund var indholdet loaded til fjernsynet. Billedet var krystal klar. Endvidere koblede jeg to mobiler og en computer på nettet samtidig, hvorefter jeg også streamede indhold på dem. Dette påvirkede ikke forbindelsen. Hvad angik screenmirroring var der næsten ingen forsinkelse mellem computeren og fjernsynet. Det indhold, der blev vist på min computer blev afspillet på fjernsynet næsten samtidig. Dette skyldes bl.a. MU-MIMO teknologien i routeren. Du kan også med denne router koble en eksterne harddisk til.
None

None

None

None

TP-LINK

Model: Archer C2600 (AC2600) Vejl. pris: 1399 kr. Denne router er den jeg mener er flottest. Den er flad, smuk og emmer af kvalitet. Den har 4 antenner, der stikker op, men jeg synes ikke dette er et problem. Nogle vil foretrække en router uden antenner, men jeg synes ikke de gør noget dårligt for udseendet, tværtimod. Desværre har dens ledning en transformer, der er ret klodset. Det gør, at ledningen er lidt sværere at gemme væk. Særligt hvis man vil hænge den på væggen. Routerens opsætning var utrolig nem. Jeg skulle dog først lige finde koden i bunden af routeren. Desværre poppede opsætningsmenuen ikke automatisk op. Jeg skulle selv indtaste IP-adressen, men denne fremgik af den medfølgende pamflet (en lille hemmelighed – IP-adressen er altid den samme). Herefter gik det utrolig nemt. I løbet af ganske kort tid var routeren oppe at køre. Tid til Netflix. Endnu engang streamede jeg det samme 4K indhold på mit fjernsyn. Det gik hurtigt, men et split sekundt langsommere end ZyXEL, og i løbet af ingen tid var indholdet loaded til fjernsynet. Billedet var krystal klar. Lige som ved de andre koblede jeg to mobiler og en computer på nettet samtidig, hvorefter jeg også streamede indhold på dem. Dette påvirkede ej heller her forbindelsen. Ligesom ZyXEL indeholder denne router MU-MIMO og Screenmirroringen havde næsten ingen forsinkelse mellem computeren og fjernsynet. Det gik lige så hurtigt som på ZyXEL. Jeg var ret vild med app’en til TP-LINK. Den fungerede utrolig godt. Herfra er det muligt at se hvem der er logget på ens net m.v. Det er muligt at indstille et gæste netværk, såfremt man ikke vil have ens gæster logger direkte på ens net. Det kunne f.eks. være fint, hvis man lejer sin lejlighed ud med airbnb. Lige som de andre kan man koble ens ekstern harddisk til routeren. Best i test
None

None

None

None

Linksys

Model: EA7500 MAX-STREAM (AC1900) Vejl. pris: 1499 kr. Jeg synes denne router er ganske pæn, men ikke den pæneste i flokken. Den er meget neutral i udseendet og skiller sig ikke særlig meget ud. Den er dog ret stor, men forsat pæn og enkel. Det er endvidere muligt at hænge den på væggen. Jeg havde utrolig meget bøvl med at opsætte den router. Den ville ikke lade mig gøre det fra min Macbook. Endvidere ville den ikke lade mig gå på nettet før jeg havde opsat routeren. Jeg kunne ikke gå på IP-adressen, da den dirigerede mig direkte til Telias side. Derefter rådede den mig til at oprette en Linksys smartwifi bruger, men det hjalp mig ingen vegne. Herefter måtte jeg gå på min iPhone og opsætte routeren via mobilen. Det tog ca. lidt over en halv time at opsætte den. Det skal ikke tage så lang tid. Streamingen af Netflix indholdet gik ganske fint. Den er lidt hurtigere end D-link, men den var langsommere end de andre. Billedet var dog forsat krystal klart. Jeg var forsat koblet op med to mobiler og en computer samtidig, hvor jeg også streamede indhold på dem. Dette påvirkede ej heller her forbindelsen. På trods af, at denne router også besidder MU-MIMO teknologien så var der en væsentlig latenstid når jeg screenmirrorede indholdet. Den var en smule hurtigere end D-link, men væsentlig langsommere end de andre routere. Her fungerede app’en også rigtig godt. Det var muligt at se hvem der logget ind på ens netværk, og det er muligt at indstille netværksnavn og kodeord m.v. Endvidere kan man koble ens ekstern harddisk på routeren.
None

None

None

None

Netgear

Model: R7000 Nighthawk (AC1900) Vejl. pris: 1249 kr.

 

Jeg synes denne router er utrolig flot, faktisk lige så pæn som TP-links router. Jeg kan godt lide dens form, der har flotte kanter m.v. Den minder lidt om et rumskib. Endvidere er dens lys foran utrolig pæn. De lyser dog ret meget op, så man skal ikke stille den i soveværelset. Endvidere har den vægophæng, hvilket jeg er stor fan af. Det er dog lidt dumt, at dens USB 3 indgang er foran og ikke bagved lige som USB 2 indgangen. Dens setup er utrolig nem. Så snart man er logget på routeren popper et vindue op, hvorefter man indtaster nogle få informationer. Derefter er man klar. Hvis man vil have rettet netværkets navn og kode skal man rette dette efterfølgende. Dette gøres nemt via en app til ens smartphone eller et program til ens computer (både windows og mac). Hvad angår streaming af indhold på ens tv fra Netflix så gør denne det lige så godt som TP-LINK. Det gik lige så hurtigt at loade indholdet. Endvidere var billedet krystal klar. Her var jeg også koblet op på to mobiler og en computer samtidig uden, at det påvirkede forbindelsen. Hvad angik screenmirroring gik det ligeså smertefrit som TP-LINK og ZyXEL. Ganske smukt. Programmet som kan installeres til computeren er fantastisk til at monitorere ens net. Derudover er det muligt, at lave et gæstenetværk. Endvidere kan jeg ændre kode og navn heri. Det er muligt at koble en ekstern harddisk til routeren og denne er Time Machine kompatibel, hvilket er rigtig fedt for os mac ejere. Best i test
None

None