Nicky og Ihan har taget musikken tilbage, og er nu klar med første single fra deres kommende EP.
L.I.G.A er kommet ud på den anden side, efter et brud med det gamle pladeselskab, og den ene tredjedel af gruppen. Lyden er anderledes. Det lyder af 2016 på L.I.G.As, 1 ud af 1 million, der rammer streaming- og download-tjenester, fredag den 26. februar. Lyt til singlen her.”Vi har taget musikken tilbage. Fem dage efter bruddet med det gamle bagland gik vi i studiet, og blev der nat og dag. Vi er for unge til bare at hvile på laurbærrene, og ville gøre præcist det modsatte af hvad vi har gjort før. Ihan og jeg samlede et nyt hold med de fedeste folk, som forstod hvor vi gerne ville hen med vores lyd”
- Nicky Russell, L.I.G.A 1 ud af 1 million er skrevet af Nicky selv. For første gang i lang tid følte han sig inspireret; godt hjulpet på vej af Ihan som sparingspartner. Ifølge Nicky og Ihan, handler 1 ud af 1 million om en pige, og det faktum at mange mænd er så fucking dårlige til at sige hvad de virkelig føler. Der er mange fordomme når det kommer til mænd og følelser, og det kan være svært at sige, ”jeg er heldig fordi jeg har dig”. Man sætter alt på spil når man siger dét. Så sangen er på mange måder en sang hvor paraderne er nede. En lidt cool måde at sige, ”jeg elsker dig” på. Den kommende EP der udkommer senere på året, indeholder en håndfuld singler, der alle lyder som hvis man åbnede L.I.G.A. op og kiggede indenfor. Temaet er kærlighed – på godt og ondt. Og det der med at turde at gøre op med noget der er trygt, før at det kan blive rigtig godt.