SEXBREVKASSE

fre, 03 okt 2014

Masser af uhygge i Tivoli

Tivoli forlænger Halloween med en ekstra uge.

Der bliver masser af underholdning og uhygge, når Tivoli holder Halloween. Der bydes bl.a. på græskar i tusindvis, Zombie Dance Shows, Hotel Scary, heksemusicals samt en levende fortælling med hvide vampyrmus skabt af Shane Brox. Der er stilarter, så som break, poppin, lockin og hip hop dance på scenen, når parkour-folk blander sig med street-dansende zombier, monstre, vampyrer i forestillingen: Zombie Dance Show, der har sit afsæt i Michael Jacksons hit ”Thriller”. Hver dag kl. 21.00. Pantomimeteatret forvandles, når Shane Brox (Shanes Verden DR1) leverer "Vampyr Mus i Shanes Hus", på scenen i Havens ældste hus. Sprællevende hvide vampyrmus får frit løb  i en sanselig fortælling med eventyrlige rammer. Et hjemsøgt hotel fra 1940èrne, finder man i forlystelsen Skærsilden, der bliver transformert om til formålet. En reception, snævre korridorer, værelser fyldte med mekaniske chokeffekter og raslende kæder og otte skuespillere, der på skift giver gæsterne uventede gys. Hvis man bliver skræmt af den gale kontrollør, er det intet imod det, det der senere møder en på vej gennem hotellet. Hver dag kl. 17.00. Der bli`r ikke plads til folk med dårlige nerver og nervøse ticks, i Smøgen bag den 100 år gamle Rutschebanen, her kan man møde almindelige gæster, der på et splitsekund skifter karakter til det værre. Hver dag kl.17.00. Der skal måske også sættes en monster rekord, når der er DM i kæmpegræskar 2014, og man finder ud af hvem der har fremavlet Danmarks største græskar? Alle de deltagende græskar vejer over 200 kilo. Lørdag, d. 11.okt. kl.11.00. På plænen er der hylende, syngende hekse, der får hjælp af Columbine, Harlekin, Pjerrot og Tivoli-Garden.Og så er der Monster Night Out, med over 300 zombier, gengangere, orker og vampyrer, der indtager den 100 år gamle rutsjebane. Lørdag, d. 25.okt kl. 18.00 40 handelsboder og alle restauranterne er åbne under Halloween i Tivoli, der kan opleves fra 10. oktober til og med den 2. november.