Maximillian er navnet på et ungt musikalsk vidunderbarn, som er ved at tage den danske musikverden med storm. Med omdrejningspunkt i følelseslivet og hvordan det kan påvirkes ved at hæve tekst, musik og produktion op i ekstremt godt samspil.
Tilbage i februar måned delte Maximillian en video på sin helt nye Facebook-side. Han havde indspillet en sang i studiet og delte den med ordene: ”Håber I ka’ li’ den”. Klippet blev, i de efterfølgende uger, delt flere hundrede gange, fik tusindvis af reaktioner og er i skrivende stund ved at runde 100.000 afspilninger. Blot en måned senere, kastede den 18-årige københavner sig ud i endnu en live-video. Denne gang i et meget personligt cover af idolerne London Grammar og Frank Ocean. Og alt imens at det tikkede ind med likes på Facebooksiden, blev de to videoer hastigt spredt, på flere af nettets førende musiksites. https://youtu.be/Onk0ZUMt5YI Den overvældende modtagelse smittede af på den allerede positive energi i studiet og Maximillian fulgte siden op med sin første officielle single-release, ’Higher’, der spilles flittigt på P3. Lyden er blød og sjælfuld. De elektroniske elementer tilfører nuancer af både R’n’B og trip hop mens den purunge sangers åbenlyse kærlighed for moderne pop også skinner klart igennem. Tekst, musik og produktion skal gå op i en højere enhed og for Maximillian handler det om følelser – de dér, som føles helt rigtigt, dybt inde.Om Maximillian
•Maximillians karriere begyndte, da han i februar lagde en video op på sin Facebook-side, hvor han spillede sangen “Feelings”, som han selv havde skrevet. Den har indtil videre fået næsten 110.000 afspilninger. •Videoerne trak også opmærksomhed til sig i udlandet, blandt andet fra det engelske magasin Clash og den amerikanske musiktjeneste Hilly Dilly. •Med sin Sam Smith-vokal, kærlighed til pop/R&B og tidlige popularitet, ville man måske (forsigtigt) kunne pege på ham som den næste generation af store danske popnavne i samme liga som Medina og Christopher? DR Koncerthuset, Studie 3 Lørdag d. 28 oktober 2017 Kl. 20.00 Billetter på drkoncerthuset.dk