Du har fået til opgave at skrive en opgave om kvinder i overgangsalderen. Din nuværende viden om dette emne er formentlig yderst begrænset, idet du ikke selv er i aldersgruppen. Det skal dog ikke hindre dig i at skrive en god opgave. I dag kan man nemlig søge sig til al nødvendig viden via bøger og internettet.
En god og velskrevet opgave forudsætter grundig research. Du skal i den anledning være dygtig til at finde det helt rigtige materiale til formålet. Dette hjælper vi dig med i denne guide, som skal handle om at forfatte en opgave om kvinder i overgangsalderen. Det kan måske være aktuelt for dig, som læser til sygeplejerske, hjemmeplejer eller medicin. Hvad end du læser på den ene eller anden uddannelse, kan du drage nytte af vores guldkorn.Husk at være kildekritisk
Uanset om studieopgaven lyder på at skrive om kvinder i overgangsalderen, politisk udvikling, markedsføring på nettet eller noget helt fjerde, så skal du huske at være kildekritisk. Kildekritik er en disciplin, som alle studerende bør mestre. Kildekritik handler, som ordet antyder, om at forholde sig kritisk over for informationskilders sandhedsværdi. Man skal for eksempel passe på med at bruge åbne informationsportaler som kilder, idet alle og enhver typisk kan bidrage til sidernes indhold. Dette øger risikoen for fejlagtige oplysninger. Du skal helt konkret gøre følgende i din jagt på information:- Undersøg hvem afsenderen er (hvilken baggrund har vedkommende)
- Dobbelttjek informationerne (brug gerne flere kilder)
- Vær obs på tekstens dato (måske er informationerne forældede)