SEXBREVKASSE

tir, 24 okt 2017

Trommestikkerne, der ikke behøver trommer

Freedrums. Fundet på Kickstarter Pris: 189 $ (ca. 1200 kr.)

Kickstarter er en crowdfunding hjemmeside. Den fungerer ved, at personer med nye opfindelser eller andre gode idéer kan lave en beskrivelse af deres projekt og lægge det op. Bemærk det er et krav, at man kan bevise, at man kan realisere sit projekt, hvis man opnår den mængde donationer, man har angivet som sit budget. Derefter kan almene personer gå ind, og donere penge til projektet. Afhængig af hvad man donerer til, og hvor meget man donerer, kan man få lige fra et takkekort til et eksemplar af, det produkt man har doneret til, når det er færdigudviklet og gået i produktion.

Jeg elsker musik, både at spille, synge og lytte. Jeg bor i en lille lejlighed i København, og har derfor ikke plads til mange musikinstrumenter. Jeg har et par enkelte guitarer stående, men det er også, hvad der er plads til. Desværre har jeg ikke et øvelokale, og kan derfor f.eks. ikke have et trommesæt stående. Derudover må jeg sige, at et trommesæt er ret dyrt, hvorfor en amatør som mig ikke lige går ud og investerer i et trommesæt, der starter på ca. 4000 kr. for det billigste.
None

None

Freedrum har imødekommet disse problemer med deres trommestikker, der kan synkroniseres med enten din telefon eller computer. Endvidere har du sensorer du kan sætte på fødderne med medfulgte elastikker, der udgør stortrommer. Voilà og du har et usynligt trommesæt i dit værelse. Trommestikkerne fungerer på den måde, at du synkroniserer de monterede sensorer til Freedrums app på din telefon. Hvis du har iPhone, skal du herefter åbne Garageband, hvorefter du kan spille trommer i app’en. Hvis du bruger android, kan du springe det sidste trin over, da du kan spille i Freedrums egen app. Bemærk opsætningen på macOS er anderledes, men fungerer ligeså godt. https://youtu.be/94F87DpWajQ?t=25 I Garageband kan du endda skifte trommelyde således, at du får den lyd du ønsker. Indtil videre kan du kun spille på et standard trommesæt, hvormed du har en hi-hat, crash-bækken, lilletromme, stortromme, tam, ride-bækken og en gulvtam. De har dog sagt, at de arbejder på at udvide teknologien således, at du selv kan opstille dit eget trommesæt, og veksle mellem lyde. https://youtu.be/eMjmZDQ-M2g?t=21 Det fede ved Freedrums er, at dine trommestikkerne kan mærke hvor hårdt eller blidt du slår, hvormed de er dynamiske i lyden. Endvidere så fungerer de virkelig godt. De aflæser hvilken vinkel du slår på, hvormed de kræver lidt tilvænning, da man ikke nødvendigvis kan spille trommerne, som man gør i virkeligheden. Freedrum giver dog en præcision og kontrol, hvilket er vigtigt når man spiller trommer. Endvidere vil den have, at man spiller med håndledet og ikke med armbevægelser, hvilket er tro mod korrekt trommespil. https://youtu.be/nzj-J2VkRbw Du kan enten spille direkte fra telefonens højtalere, eller koble telefonen på hovedtelefoner eller anlægget derhjemme. Freedrums kan ikke erstatte et trommesæt, men er et virkelig godt supplement. Endvidere er det et perfekt begyndet sæt. Jeg savner lidt modstanden og følelsen fra trommerne, og derudover kunne jeg godt tænke mig, at jeg ikke var styret af Freedrums vinkler. Jeg synes dog, at det er et fantastisk redskab for nybegyndere, der ikke vil investere i et dyrt trommesæt eller øvede, der ikke har plads til trommer derhjemme. Endvidere kan man indspille med Freedrum ved at bruge dem i Garageband, Logic X Pro, eller et tredje program de virker med. Jeg glæder mig dog til, at man kan opsætte sit eget trommesæt, og lege med flere trommelyde, og evt. selv justere dem, da det vil gøre indspilning m.v. mere attraktiv.