MODE & STIL

lør, 09 apr 2016

Sexdrømme om andre

Det er helt almindeligt at drømme om sex (Colourbox)

Pige på 15 år fra Brønderslev-Dronninglund Kommune

Har et spørgsmål omkring sexdrømme, ved ikke om I kan svare. Min kæreste drømmer nogen gange om natten, han har sex med andre. Han siger, han kun vil i seng med mig og aldrig vil være utro. Og han drømmer hellere ikke om at være mig utro. Han siger hans romantiske og søde drømme kun er om mig, er det normalt?? Knus den forvirrede

Svar:

Det er helt almindeligt at drømme om sex. Det gør rigtig mange mennesker – nogle kan bare ikke huske drømmene. Man kan ikke styre, hvad eller hvem man drømmer om. Så din kæreste kan ikke gøre noget ved, at han drømmer at han har sex med andre. Han er desuden i puberteten og i den periode er kroppen næsten mere fyldt med kønshormoner end på noget andet tidspunkt ellers i livet. Kønshormonerne er med til at øge hans sexlyst og kan derfor også gøre at han har mange drømme med seksuelt indhold. Det samme kan det, hvis han føler meget lyst til dig. LÆS OGSÅ: "Er det ok, at min kæreste ser porno?" Hvis du synes, at det er ubehageligt, at han fortæller om sine sexdrømme, kan I måske aftale, at han ikke fortæller dig, når han har seksuelle drømme om andre. Ville det gøre det nemmere for dig? Hvis han siger, at han ikke har tænkt sig at dyrke sex med andre end dig. Er der en grund til, at du ikke skulle stole på ham, når han siger det? Hvis du har brug for mere rådgivning det, må du gerne ringe til vores telefonrådgivning på Sexlinien på 70 20 22 66 og tale med en rådgiver om det. Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.