MUSIK INTERVIEW & TRENDS

lør, 25 okt 2014

Skrig Det Til Træerne

De Eneste To:"Skrig Det Til Træerne"

Skrig Det Til Træerne er anden single fra De Eneste To ’s kommende album "Dobbeltliv" der udkommer den 17 november.

Skrig Det Til Træerne, har et fremadrettet drive, der med sin energi, men også melankoli, passer perfekt til et snarligt møde med efterårets mørke og kulde. En fængende sang, der drister sig til at anvise en løsning til dem, der måtte gå og føle sig fremmedgjorte og fyldt til randen, med statusopdateringer og MUS-samtaler: Skrig det til træerne. Det kan være det hjælper. Peter Sommer og Simon Kvamm har forfattet følgende rim, som forklaring på sangen:

D.E.T. er medicin til dem der er syge uden grund

Dem der føler sig kolde og helt coachet i bund

Til dem der tror på en hånd, som noget der findes

Ikke bare på facebook, men som noget man kan mindes

Tidligere på året udkom første-singlen fra De Eneste To, sangen "Sult", der refererer til Knut Hamsuns mesterværk af samme navn. "Skrig Det Til Træerne" og "Sult", er begge at finde på bandets album, "Dobbeltliv", der udkommer 17.november i år. Hele albummet kan bestilles via pre-order på iTunes fra idag, hvor man får netop de to sange med det samme. Når TV2 blænder op for Knæk Cancer indsamlingsshowet, lørdag 25.oktober, optræder De Eneste To med en helt særlig udgave "Skrig Det Til Træerne". For godt en måned siden optrådte de til dette års uddeling af Kronprinsparrets Gallapris, hvor "Sult" blev spillet sammen med ,"Jeg Har Ikke Lyst Til At Dø" fra bandets første album. En sang, der sluttede i en intens stemning med skæve smil, da bandet fra scenen fortalte publikum at ”dem, der ikke synger med har lyst til at dø.”. Har man lyst til at synge med, kan man opsøge de danske spillesteder først i 2015, hvor, Peter Sommer og Simon Kvamm, tager deres faste musiker-partnerne Arni Bergmann og Stefan Kvamm med på turné.