SEXBREVKASSE

lør, 11 feb 2017

Søvndyssende London-trio fik publikum til at flatline

The XX

10. februar 2017

Forum, Frederiksberg

 

Anmeldt af: Amir Amirian

  Det er fredag aften i København. Jeg har lige været med kæresten ude at spise en burger fra Gasoline, som ligger på Borgergade. Vi tager vores burger og sætter os på Borgerkroen og får en fadøl imens vi fortærer vores double meat cheeseburger. Den var sgu lækker, om end lidt for saltet. Herefter hopper i en hyrevogn med retning mod Forum. Vi begge glæder os til at se vores gæster fra London. Sidst vi så dem var på Northside, hvor vi begge var begejstret. Trioen går på med et af deres større hits

Dangerous,

som får publikum til at sætte forventningerne op for i aften. For på trods af Forums dårlige lyd, som blev bedre i løbet af aftenen, så spillede trioen fænomenalt godt. Særligt var jeg vild med Jamie Smith, der også er kendt som Jamie XX, da hans beats er fantastiske og han leverer dem til os live. Han kunne sagtens have det hele som backtrack og i bedste Major Lazer stil fake at spille live musik. Men nej, og hvor er det dejligt med et band, der minimerer deres brug af backtrack til det der er nødvendigt. Under bl.a. Crystalised drejede enorme spejle rundt om sig selv, og på bedste diskokugle maner lyste det Forum op. Alt imens leverede Oliver Sim sin dybe dejlige klang til de ca. 10.000 mennesker, der var til stede fredag aften. Romy Croft, med sin sårbare stemme, satte prikken over i’et. Ret skal dog være ret, og faktum er, at på trods af at The XX spillede fænomenalt, så er Forum en fejlbooking af venue af kaliber. Denne koncert er det perfekte bevis på, at et band kan gøre alt rigtigt, men spiller de det forkerte sted så dør energien. For lige meget hvor meget The XX kæmpede, så stod publikum frosne som tændstikkemænd. Det eneste tidspunkt publikum levede op igen var når de skulle snakke med sidepersonerne. Faktisk var der enorm meget snakken i forum, og faktisk i en sådan grad, at jeg synes det var respektløst overfor de udøvende kunstnere. Det var dog tydeligt at mærke, at snakken bundede i kedsomhed. Jeg stod ovre i siden og måtte blot konstatere, at mange forlod forum væsentligt før tid. Bevares, det havde jeg også selv. For det var ekstremt kedeligt, og endda så kedeligt, at jeg var ved at flatline. Selvom de spillede fantastisk så var det en så sikker og kedeligt performance. Under

Infinity

virkede det til for en kort stund, at koncerten var ved at blive reddet. Pludselig kunne man mærke dem. Energien passerede scenekanten og jeg kunne mærke beatet, musikken og trioens vilje til at give publikum en oplevelse. Det var også begrænset, hvor ofte de adresserede publikum, og når de endeligt gjorde det, så var det klichefyldte sætninger, såsom ”Copenhagen we love being back”. Aftenen bød på et dejligt mix af The XXs diskografi, lige fra VCR og Islands fra deres første plade til On Hold som er et kæmpe hit fra deres nyeste plade. Det var bare en skam, at jeg koncerten var i Forum, i stedet for en åbenhimmel scene en sensommer aften. Jeg kedede mig, og The XX kan ikke fylde energi nok ud i hele Forum.  
None

None