SEXBREVKASSE

fre, 17 apr 2015

Spredt har urpremiere på Københavns Musikteater

Forestillingen SPREDT er et genremæssigt eksperiment

Teaterkollektivet Forestilling Fem har urpremiere på den flerstemmige monolog SPREDT på Københavns Musikteater d. 26. april 2015. De unge, eksperimenterende scenekunstnere undersøger i en helt ny genre, hvordan en kvindes indre ser ud midt i et brud med kærligheden

Af:

Marlene Kejser

Foto:

Rasmus Kongsgaard

Artwork:

Julie Rose Rahbek

Forestillingen Spredt er et genremæssigt eksperiment idet den lader to skuespillerinder spille samme rolle. Manuskriptforfatter Amanda Linnea Ginman kalder genren for en flerstemmig monolog og forklarer om formen:

»

Man kan sige, at den virkelighed, vi forsøger at indfange i Spredt, er den indre; vi vil vise indersiden af en kvindes sind, og derfor er der to skuespillerinder, der deler rollen som Liva. Mennesket er fuld af tvivl og modsatrettede viljer og følelser, og det havde vi lyst til at undersøge scenisk og tekstligt ved at udspalte vores hovedkarakter.

«

Hovedpersonen Liva, spilles af Stine Gyldenkerne og Stina Mølgaard. Liva skal have Thomas, som hun har været kærester med, på besøg, og hun forsøger at samle sig om trivialiteterne; Neskaffe, kyllingefond og otte, overfyldte IKEA-poser. Men Liva kan ikke samle tankerne, som bliver mere og mere spredt ud: Snart er hun ved Vesterhavet, snart går hun i sneen på vej hjem fra byen eller bygger et indisk ”hygge-hjørne” på stuegulvet, der skal redde forholdet til Thomas.

ForestillingFem er et midlertidigt produktionsselskab for nyskabende og eksperimenterende scenekunst. ForestillingFem er et nedtællingsprojekt: Når de fem forestillinger har spillet, er projektet fuldført. Instruktør Camille Sieling Langdal kalder det et ’eksistentielt projekt” og forklarer:

»

Fælles for de fem forestillinger er at de på vær deres måde er en eksistentiel undersøgelse af det moderne menneske anno 2015: De fem forestillinger, indfanger på hver deres måde aspekter af det at være menneske i dag. Målet er at bearbejde komplekse tematikker i et enkelt og klart udtryk i teaterrummet.

«

Spredt spiller fra d. 26.-30. april på Københavns Musikteaters Sidescene, og igen fra d. 17.-20. juni på Teatret ved Sorte Hest under CPH:Stage.

Billetter kan købes via www.teaterbilletter.dk og koster kun 75 kr. for unge

Læs mere om SPREDT samt tidligere og kommende forestillinger på www.forestillingfem.dk eller på ForestillingFems facebookside.