MUSIK INTERVIEW & TRENDS

lør, 01 dec 2018

Starte på en ny pakke p-piller

p-pillepausen mellem to blisterpakker må ikke være længere end syv dage. (Shutterstock)

Pige/Kvinde på 22 år fra Odense Kommune

Hej, kan man starte på en ny pakke p-piller, selvom man ikke har fået sin menstruation? Jeg har en kæreste og vi havde ubeskyttet sex, hvor jeg efterfølgende tog en fortrydelsespille, for 3 dage siden.

Svar:

Hej! Hvis du i forvejen tager p-piller, skal du faktisk starte på en ny pakke p-piller selvom du ikke har fået din blødning – p-pillepausen mellem to blisterpakker må nemlig ikke være længere end syv dage. Er pausen længere, er der risiko for graviditet, fordi din ægløsning så kan begynde. Hvis det, du mener i stedet er, at du skal til at begynde med at bruge p-piller, kan du godt begynde p-pillebrugen uden at have fået din menstruation. Så skal du bare huske at bruge kondom de første 14 dage, du tager p-pillerne. Så er det næsten nemmere bare at bruge kondom indtil menstruationen begynder. Hvis du i forvejen tager p-piller, men spørger, fordi du ikke har fået menstruationen og har haft sex uden kondom i p-pillepausen, så vil vi gerne gøre opmærksom på at en pige som tager p-piller altid er beskyttet i p-pillepausen, når pausen ikke bliver længere end syv dage. Vi oplever mange spørgsmål om netop det her på Sexlinien. Det er i øvrigt en almindelig bivirkning ved nødprævention (fortrydelsespiller), at menstruationen kan komme senere eller tidligere og være lidt anderledes end den plejer at være. Hvis den fortsat ikke kommer, vil det nok være en god idé, du lige sikrer dig ved at tage en graviditetstest. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.