MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 11 dec 2018

Er der stor sandsyndlighed for jeg er blevet steril?

Man kan få undersøgt og rådgivning om sin evne til at få børn hos Rigshospitalets fertilitetsrådgivning. (Colourbox)

Pige/Kvinde på 19 år fra Roskilde Kommune

Hej, jeg har gået rundt med klamydia i ca 6 måneder uden nogle anelse om det, da jeg har fast partner. Er der stor sandsyndlighed for jeg er blevet steril?

Svar:

Hej! Vi på Sexlinien kan ikke sige hvor svært eller let du har ved at få børn. Det afhænger af rigtig mange ting. Bl.a. ens gener, hvor sundt man lever og særligt hvor gammel man er, når man prøver at lave børn. Hvis man har klamydia, og man er så uheldig at betændelsen spreder sig, så man får underlivsbetændelse, kan det også gøre det sværere at få børn. Men vi på Sexlinien kan ikke fortælle dig om din klamydiainfektion har påvirket din evne til at få børn. Man kan få undersøgt og rådgivning om sin evne til at få børn hos Rigshospitalets fertilitetsrådgivning. De kan vejlede dig I hvordan du bedst muligt kan bevare din evne til at få børn. Ellers finder man ud af det når man prøver at blive gravid. Hvis det tager længere end et år at blive gravid, kan man få hjælp og blive undersøgt på en fertilitetsklinik. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.