MUSIK INTERVIEW & TRENDS

tir, 23 feb 2016

Storbyferien bliver det største feriehit i 2016

Lonely Planet tilbyder digitale byguides med fokus på oplevelser i både den billige og dyre ende.

Camping, krydstogt eller yoga. Man kan holde ferie på mange måder. Men spørger man danskerne om deres ferieplaner for 2016 er svaret klart: Storbyferien er den mest populære ferieform. Det viser en ny undersøgelse fra rejsesøgemaskinen momondo.dk.

Et nyt år er lig med nye ferieplaner. Og i en ny international undersøgelse har rejsesøgemaskinen momondo spurgt danskerne, hvilken slags ferie de planlægger at tage på i løbet af 2016. Én ferieform hæver sig over backpacking, cykelferie og road trips: Storbyferien står øverst på de rejselystne danskeres ønskeliste for 2016. 40 procent af danskerne svarer, at de har planer om at tage på besøg i en storby. ”Storbyferien er en meget alsidig og fleksibel ferieform, der passer til alt fra par og vennegrupper til børnefamilier. Og så byder storbyerne på så mange forskellige oplevelser, at der altid er noget nyt at udforske – uanset om man er af sted i en weekend eller i en hel uge, og om man har været i den pågældende by før”, siger Lasse Skole Hansen, der er momondos danske presseansvarlige. 10 tips til de bedste europæiske storbyer Skal du også på storbyferie i 2016, men har endnu ikke besluttet, hvor turen skal gå hen, og vil du gerne prøve noget andet end storbyklassikerne Paris, Berlin eller Rom? momondo.dkguider her til nogle af de bedste storbydestinationer i Europa: Bologna, Italien I Bologna kan du besøge Europas ældste universitet og spadsere gennem byens middelalderby langs kilometer af terracotta-søjlegange. Tag også forbi det berømte Neptun-springvand eller slap af på byens smukke pladser. Glasgow, Skotland Glasgow har masser at byde sine rejsende på. Tag for eksempel forbi det berømte og pulserende Barras-marked eller spis dig mæt i fisk og skaldyr i Merchant City. Hvis vejret ikke er til at være udendørs, så søg ind på et af byens mange museer, som næsten alle er gratis. Córdoba, Spanien Córdoba er en oldgammel by i Andalusien og var engang et centrum for europæisk kulturliv. Córdobas Store Moske er et vidnesbyrd om byens fortid og er bestemt et besøg værd. Tag også forbi Plaza de las Tendillaz og få et indtryk af det moderne, andalusiske liv. Bergen, Norge Bergen er omgivet af storslået natur, og er på trods sin fjerne beliggenhed en ganske livlig by. Besøg museet KODE 3, der har den største Edvard Munch-samling udenfor Oslo, spis en Kongekrabbe-Sandwich på Fisketoget eller gå ned til vandkanten, hvor du kan overvære kunstnere male idylliske havlandskaber. Utrecht, Holland Utrecht ligger blot 30 minutter væk fra Amsterdam og byder på en ung og tilbagelænet atmosfære. Oplev panorama udsigten over byen fra Dom Tower eller se attraktionerne fra en cruisebåd i kanalerne. Utrecht har desuden et væld af restauranter og kunstfærdige butikker. Montpellier, Frankrig I solrige Montpellier kan du gå rundt i det bilfrie, historiske centrum og kigge på smukke antikviteter eller drikke kaffe på Place de la Comedie. For de kunst- og arkitektur interesserede kan det anbefales at besøge Musée Fabre og det arkitektonisk progressive kvarter, Antigone. Leipzig, Tyskland Leipzig kaldes Heltenes By på grund af sin afgørende rolle i Berlin-murens fald, og er desuden hjemby for berømtheder såsom Bach, Wagner, Goethe og Nietzsche. I dag præges byens stemning i høj grad af de unge og kreative. Tag fx på besøg på kunsternes atelierer i det Boheme-agtige Baumwollspinnerei. Antwerpen, Belgien Den belgiske by har en lang historie som rig handelsby, og det mærkes i allerhøjeste grad. Besøg fx Grote Markt, der har til huse i en samling glasbeklædte haller og tag en tur forbi havnedistriktet. Gå i øvrigt ikke glip af den smukke, gamle banegård, Antwerpen Centraal. Bratislava, Slovakiet Bratislava er et godt og billigere alternativ til Prag, Wien og Budapest. Oplev byen fra en bådtur på Donau-floden, besøg byens kuplede kirker eller slå dig ned på en af byens mange fortovscaféer. Her kan du få serveret lokale delikatesser, fx hvidløgssuppe og bryndza (cremet gedeost). Basel, Schweiz Basel er en lille by med en stor kunstscene. Byen byder på museer i verdensklasse, elegant arkitektur, fine restauranter og skønne butikker. Besøg også den romanske, gotiske Münster Cathedral. Fra katedralens tårn har du udsigt over byen og Rhinen.