Selv som ikke betalende medlem kan du få glæde af mange medlemsfordele

Studerende: Overvej at melde dig ind i en A-kasse

”A-kasser er kun forbeholdt lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende” – Det er selvfølgelig ikke korrekt. A-kasser er også tilegnet studerende, som kan opnå en lang række fordele ved at tegne et medlemskab under uddannelse. Er du studerende, kan du gøre klogt i at melde dig ind i en A-kasse.

Du slipper for at betale kontingent i din studietid

Den helt store fordel ved at melde sig ind i en A-kasse som studerende er, at man slipper for at betale kontingent i sin studietid. Der er nemlig mange A-kasser, der tilbyder gratis medlemskab til studerende. Det er et attraktivt tilbud, som mange studerende takker ja til.

Gratis medlemskaber er typisk noget, der fanger studerendes interesse, da det i forvejen kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen rent økonomisk. Som studerende bliver du først bedt om at betale kontingent, når du har afsluttet din uddannelse. Det er herfra op til dig at beslutte, om du vil bevare dit medlemskab, eller om du vil skifte A-kasse.

Meld dig ind på et tidligt stadie og undgå karenstid

Er du fornuftig, så vælger du at melde dig ind i en A-kasse tidligt i din studietid. Det kan du med fordel gøre, hvis du vil undgå den såkaldte karenstid.

Karenstid / karensperiode =

En fastlagt tidsperiode der skal gå, før man kan få ret til en ydelse (i dette eksempel ret til dagpenge)

Vil du undgå den fastlagte karenstid, skal du melde dig ind i den ønskede A-kasse mindst ét år, før du afslutter din uddannelse. Formår du at gøre det, kan du få udbetalt dagpenge fra første dag, du er ledig. Således er du sikret en vis indtægt, hvis du imod forventning ikke kan finde et job. Det er en stor fordel, da det kan give dig ro i sjælen og give dig frihed til at finde et job.

Du får glæde af mange medlemsfordele

Selvom du ikke er betalende medlem, kan du alligevel få glæde af mange medlemsfordele. Hvilke medlemsfordele der gør sig gældende kan variere fra A-kasse til A-kasse. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at læse om forskellige A-kasser og deres medlemsfordele, før du træffer en endelig beslutning. Nedenstående medlemsfordele hører til blandt de mest almindelige i en arbejdsløshedskasse:

  • Rabatter og gode tilbud på varer og tjenesteydelser
  • Invitation til messer, arrangementer og kurser
  • Kompetent rådgivning og sparring

Det kan meget vel være medlemsfordele, som du vil kunne få glæde af. Du har i hvert fald ikke noget at miste ved at tegne et medlemskab, da det er hundrede procent gratis for dig. Studerer du på et gymnasium, universitet eller lignende, er det meget sandsynligt, at dit studie har haft besøg af repræsentanter fra forskellige A-kasser. I den anledning har du helt sikkert fået et nogenlunde indtryk af, hvad du kan vælge mellem med hensyn til arbejdsløshedskasser.

Hvilke krav stilles der til dig?

Det er selvfølgelig ikke alle, der kan få et gratis medlemskab i en arbejdsløshedskasse. Det er nemlig alfa omega, at du opfylder en række krav. Kravene vil typisk omfatte følgende:

  • Du er studerende og er under 30 år
  • Du skal være i gang med en uddannelse med en varighed på minimum 1 ½ år
  • Du var bosat på en dansk folkeregisteradresse før uddannelsens opstart

Kravene kan variere, hvorfor du altid skal sætte dig grundigt ind i det, før du sender en ansøgning.

(Indlægget er sponsoreret)

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.