Der er forskel på at drikke og smage på vin.

Den studerendes guide til vinens verden

Som studerende er vin måske ikke den oplagte hobby. Ikke desto mindre er der stor sandsynlighed for, at du ender i et selskab, hvor der bliver snakket om vin. Måske er det ikke det øverste på huskelisten, når der skal udarbejdes det månedlige madbudget — men det er stadig godt at kunne tale med, hvis snakken går på vin.

Derfor får du her en lynguide, så du ikke skal føle dig udenfor, hvis det er tilfældet.

De mange forskellige ’ekspertudtryk’

De folk, der går op i vin, har en masse forskellige ritualer og regler, som ikke er til at gennemskue, hvis ikke man selv er indviet — og det gælder også, selvom du måske godt kan lide at nyde et godt glas rødvin en gang imellem.

Ved du eksempelvis, hvad der menes med ’bouquet’ og ’struktur’? Du har garanteret hørt det før, men kan ikke fortælle, hvad begreberne dækker over. Det skal der laves om på. Du bliver ikke ekspert efter at have læst denne artikel, men du vil få de grundlæggende forudsætninger til at kunne tale med, hvis du havner i et selskab, hvor vinen er omdrejningspunkt.

Der er forskel på at drikke og smage på vin

Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at der er markant forskel på at drikke og smage på vin. Smagning er en videnskab, som nogle mennesker dedikerer hele deres liv til at specialisere sig i. Her handler det om at få alle vinenes nuancer med. Også dem, som virker usynlige for os ’almindelige’ mennesker.

Bliver du inviteret til en smagning, skal du være indstillet på, at der ikke er tale om en drukfest, hvis formål er at drikke sig beruset. I stedet skal vinens kvalitet vurderes, så de deltagende har mulighed for at vælge rigtigt, når de næste gang skal handle vin ind til samlingen.

Når der smages på vin, kan det være svært at forstå de mange ritualer og begreber ordentligt. Til tider kan det virke nærmest komisk, og som nybegynder risikerer du at bryde sammen i latter, når de erfarne vinsmagere gurgler vinen, spytter ud og ’skifter næsebor’. Lær derfor lidt om emnet, inden du tager til din første smagning.

Et godt råd er altid at tilkendegive, at du er nybegynder. Spørg, hvis du er i tvivl om noget. På den måde lærer du mest.

Disse begreber skal du have styr på

Før du tager til vinsmagning, er det en god idé at være forberedt; at kunne de udtryk og begreber, der bliver anvendt blandt vinkyndige.

Prop: En bakterie i korkproppen, som kan gøre vinen dårlig. Vin med prop smager jordslået, og derfor er vinen ødelagt, hvis den har prop. Det er blandt andet det, du smager efter, når tjeneren beder dig smage på vinene på en restaurant.

Bouquet: Et udtryk, der bruges om rødvinens duft. I hvidvin kaldes for ’parfum’ eller aroma.

Vinens krop: Har vinen en fyldig krop, betyder det, at den har mange smagsnuancer samt en lang eftersmag.

Struktur: Struktur er et ord, der ofte bliver benyttet i forbindelse med vin, og det er med til at beskrive vinens elementer. Det drejer sig blandt andet om elementer som syre, frugt, sukker, fenoler og garvesyre. Relaterer sig til vinens fylde og krop. Vinens struktur er de primære smagsnuancer. Den skal kunne bære resten af vinen.

Tør vin: Den tørre vin ’bider’ en smule og får nærmest kinderne til at trække sig sammen. Det behøver ikke at være en dårlig ting, og mange foretrækker faktisk tør vin.

(Indlægget er sponsoreret)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.