»Baltic Frames: Capturing the Poetic Everyday«, 13.-16. januar 2017. Billetter købes
HER
og koster 70 kroner per visning.Januar er kendt for at være kedelig og grå, men årets første måned har faktisk mere at byde på end blot udsalg. I den kommende weekend kan du blandt andet opleve en række film fra Estland, Letland og Litauen i biografen Øst for Paradis i Aarhus.
Tekst: Marie Enevoldsen
For andet år i træk gæster filmfestivalen Baltic Frames Aarhus. Festivalen byder på syv dokumentarfilm fra de baltiske lande, som har en unik tradition for at lave poetiske dokumentarer – en genre, der ellers ofte bliver overset i dokumentarfilmens verden.
Baltic Frames lanceres af Det Danske Kulturinstitut i Letlands hovedstad, Riga, og vi glæder os især til at se disse tre film under festivalen:
Lørdag den 14/1 kl. 15.00:
»Pelican in the Dessert«, instrueret af Viesturs Kairiss, Letland 2014
Filmen er en fortælling om et land indeni et land og handler om Latgale, som markerer den østligste grænse af den EU. Det er det eneste katolske område i det ellers protestantiske Letland. Filmen er skudt i rolige og smukke omgivelser, hvor fortiden er til stede som minder, og fremtiden snart forsvinder.
Søndag den 15/1 kl. 15.00:
»The Chronicles of Melanie«, instrueret af Viesturs Kairišs, Letland 2016
Mandag den 16/1 kl. 19.00:
»Fast Eddy’s old news«, instrueret af Marko Raat, Estland
Filmen handler om den ældre filmfotograf Ed Väär, som har fået kælenavnet »Fast Eddy«, fordi han altid nåede frem til gerningssteder før politiet. Mange af hans film er blevet vist på TV, men nu sidder Ed tilbage med hundredevis af film, som han ikke har fået solgt til nyhedsstationer. Filmen stiller spørgsmål til, om gamle nyheder overhovedet kan have en salgsværdi.