STUDIELIV

man, 14 mar 2016

Forhuden trækker sig ikke tilbage

Det er forskelligt, hvor meget af pikhovedet der kommer frem, når man får rejsning. (Colourbox)

Dreng på 15 år

Hej. Når jeg får rejsning stikker pikhovedet ikke frem, som jeg har hørt det skal. Er det normalt? Og vil det påvirke noget ved sex? Er ikke omskåret

.

Svar:

Det er helt almindeligt, at dit pikhoved ikke stikker frem, når du får rejsning. Det er forskelligt, hvor meget af pikhovedet der kommer frem, når man får rejsning. Hos nogle drenge/mænd er det hele pikhovedet, mens forhuden hos andre stadig dækker det meste af pikhovedet. Ofte trækker forhuden sig tilbage, når man begynder, at dyrke sex. Så det har ikke nogen betydning, hvor meget af pikhovedet, der er dækket. Hvis man har meget forhud kan det være besværligt, at rulle et kondom på, fordi forhuden kommer i vejen. Det kan være en fordel, at have øvet sig, f.eks. når man onanerer, så man ved, hvordan det fungere. Hos nogle drenge trækker forhuden sig ikke tilbage, fordi de har en forhudsforsnævring. Kan du trække forhuden ned over dit pikhoved? Også når du har rejsning? Hvis du ikke kan få forhuden ned over pikhovedet kan det være en forhudsforsnævring. Hvis du tror, at du har forhudsforsnævring, kan det være en god idé, at snakke med din læge om det. Især, hvis du ikke kan trække forhuden tilbage, når din pik er slap. Fordi man skal kunne skylle sig bag forhuden. LÆS OGSÅ: "Min forhud kan ikke komme tilbage"Sexlinien.dk kan du læse mere om forhudsforsnævring ved at søge på ordet.