STUDIELIV

tir, 07 mar 2017

Stream direkte i 4K

Chromecast Ultra, Pris: 630 kr.

Jeg har tidligere anmeldt Googles Chromecast produkter, som jeg er utrolig vild med. Det fantastiske ved dem er, at de virker fænomenalt godt og giver ens TV mulighed for at snakke med ens computere og tablets, m.v.

Chromecast har nu fået en storebror, der kan streame i 4K kvalitet. Dette er en fed og væsentlig forbedring på papiret, men er det lige så vigtigt i realiteten? Indledningsvist skal det bemærkes, at Ultra minder meget om sin lillebror. Den er meget nem at sætte op, og fungerer på samme vis når man anvender den. Der er dog nogle praktiske ændringer, heriblandt at man ikke længere kan hive strøm fra USB-stikket i fjernsynet, men derimod er tvunget til at bruge et strømstik. Dette synes jeg er utroligt nedern, da det betyder, at endnu et kabel hænger fra mit TV. Derimod har man udnyttet denne chance til at indføre et Ethernet-stik i selve stikket, således at man kan gemme netværkskablet ved stikdåsen. Dette er for de personer, der ikke har en super router. 4K streaming kræver nem en god og stabil internetforbindelse.
None

None

Ligesom sin lillebror indeholder Ultra tjenester såsom, Netflix, DR, HBO Nordic, TED, YouTube, NFL Game Pass, Red Bull TV til Eurosport, Viaplay, TV2 Play, Google Play og sågar Pokemon TV. Husk mange af disse kræver abonnement på tjenesten. Sammenlignet med Chromecast 2, så er Ultra er et godt produkt for de personer, der har et gammelt 4K tv, der ikke har en smart funktion. Uden med sikkerhed at vide hvor mange TV-anlæg dette udgør, så tvivler jeg på dette er en særlig stor andel. De fleste 4K tv har nemlig smart tv, eller andet app-system, således man har Netflix og andre apps der viser 4K content. LÆS OGSÅ: "Stream direkte til TV eller anlæg" Det er dog her filmen knækker for mig. På nuværende tidspunkt er det mere eller mindre kun Netflix og YouTube HDR– af de populære tjenester -, der udbyder 4K materiale, og såfremt du allerede har et smart tv, så er Chromecast 2, der koster det halve, et lige så godt bud som Ultra. Bemærk Netflix 4K kræver et dyrere Netflix abonnement.   Dette er dog ikke Googles skyld. De er blot ude med et produkt, der er forud for sin tid. Det gør dog også, at jeg på nuværende stadie ville holde mig til Chromecast 2, da den opfylder de flestes kriterier. Ultra er alene godt for dem, der har et 4K TV uden smart fuktion, og som gerne vil se Netflix 4K eller YouTube HDR.