STUDIELIV

tor, 07 apr 2016

Ude af kontrol indtager klubscenen

Ude af kontrol er på vej mod toppen af den danske klubscene

Med enorm energi, grænsesøgende tekster og tonstunge beats er gruppen Ude af kontrol på himmelfart mod toppen af den danske klubscene

Ude af kontrol sender fredag d. 8. april gruppens andet album på gaden. Siden gruppen begyndte at lave musik sammen i 2014, er det blevet til en større samling hårdtslående house-tracks, som har ageret soundtrack til fester landet over. Tidligere har Balken, Munken og Englando begået albummet Kontrolleret kaos, som for alvor etablerede dem som en stensikker booking for landets klubber og festarrangører. Senest har de tre bagmænd udsendt singlerne ”3xK” og ”Har det godt”, som begge er forløbere for den nye plade med navnet BUSTUM.
None

None

Ude Af Kontrol startede som et projekt i 2014 hjemme hos gruppens producer, Balken. Sammen med Munken fik de to sammensat nogle tunge og effektive beats, der kunne rappes henover. Selvom det kan være en kamp at skaffe sig pladeselskabernes opmærksomhed, lykkedes det dog hurtigt at kravle ind i øregangene på musikmændende hos Millennium Music Group. Ude af kontrol blev signet og snart efter blev gruppens tredje og sidste medlem, Englando, optaget på lige fod med de to oprindelige bagmænd. Siden da er det kun gået en vej med flere singler, et album og en EP til følge. https://www.youtube.com/watch?v=1T2Ek4LARZY Ude af kontrol har på rekordtid opbygget en stor og engageret fanbase, der følger dem i tykt og tyndt på gruppens Facebookside og andre sociale medier. Det er dog heller ikke svært at holde af de tre energibomber, der ofte lader deres fans følge dem helt tæt via videoer og billeder fra koncerter, køreture og hverdagens gøremål for en eftertragtet klubstjerne. Du kan bl.a. følge Ude af kontrol på deres Facebookside, hjemmeside og YouTube-kanal