Tidsånden står i den grad i sundhedens tegn. De seneste 10 år er antallet af medlemmer til de danske fitnesscentre fordoblet, og det er reglen nærmere end undtagelsen, at folk i din omgangskreds følger en eller anden form for spisereligion eller har restriktioner i forhold til deres kost. Der er meget fokus på motion og kost som indbegrebet af sundhed, men sundhed er meget mere, og det er vi for dårlige til at italesætte – specielt overfor ungdommen.
For er sundhed ikke også at tage i byen med vennerne og more sig? Selvom man får drukket lidt for meget alkohol? Er sundhed ikke også at lave noget, som man slapper af med, såsom at spille
kasinospil online, hvis det er noget, man holder af? Eller at sove længe og se fjernsyn, når man trænger til det?
Læs eksempelvis denne artikel:
Sundhed er mere end motion
Et godt eksempel på hvor komplekst et begreb
sundhed egentlig er, er når forskere udkommer med en undersøgelse af, at nu er
det sundt at drikke rødvin og spise chokolade, mens en anden undersøgelse viser det modsatte. For hvad skal man lige tro på? Det kan være svært at navigere rundt i, specielt når man er ung og måske ikke har erfaring nok til at sætte spørgsmålstegn ved dét, eksperterne, forbillederne og medierne siger og viser.
De sociale medier giver et forvrænget billede af sundhed
Især de sociale medier får skyld for meget, specielt når det kommer til at påvirke unge mennesker i en bestemt retning. Men de sociale medier er ikke synderne – det er vi selv til gengæld. For mens medierne er redskabet til at skabe kontakten, så er det brugerne af medierne, der er medvirkende til f.eks. at forvrænge kropsbilledet eller ens syn på, hvad der er normalt, sundt og usundt.
Kigger man på det visuelle medie; instagram, så er det de færreste, der kan se sig frie for at forsøge at udstille sig selv på den bedst tænkelige måde, ved kun at poste billeder af de positive sider af sit liv. Billeder, der fortæller omverden, at vi lever et ideelt liv med træning, sund kost, artige børn, god karriere, høje karakterer på uddannelsen, social personlighed, den rigtige beklædning og generelt bare det gode liv, andre kan misunde. Vi forsøger alle at halse efter det ideal, selvom vi måske forbander det og os selv langt væk, når det ikke lykkes. Som når vi bliver fyret, kæresten er utro, man dumper eksamen, eller spiser for meget chokolade igen igen.
En sund sjæl i et sundt legeme
Og det er her, at filmen kan knække for mange. Når man higer efter at være idealet i så høj grad, at alt andet er uacceptabelt. Det er godt at have mål, at forsøge at være en bedre version af sig selv, og at blive bedre til det, man kaster sig ud i. Men det kan kamme over og blive til en besættelse, hvor man ikke kan sige fra, og aldrig rigtig er tilfreds, medmindre man opnår det, man har sat sig for. Den der sætter de skrappeste krav til en, er en selv.
Det er en tendens, som for nyligt blev dokumenteret i en undersøgelse foretaget af Århus Universitet, som undersøgte stressniveauet hos en flok 2 g. elever. Her viste resultaterne, at 55% af de undersøgte studerende, var ligeså stressede, som de 20% mest stressede voksne. Lektor Anne Maj Nielsen, som er en af forskerne bag undersøgelsen, forklarer desuden, at de mest stressede elever har en forestilling om, at de skal gøre alt perfekt. Og at det for de stressramte elever ikke bare handler om at få gode karakterer. De fortæller selv, at det er vigtigt at fremtræde som om, man har energi og overskud, selvom man i virkeligheden er fuldstændig udmattet. På den måde bliver man et attraktivt bekendtskab og samarbejdspartner i gymnasiet. Det er en facade, hvor ingen tør vise deres sande ansigt.
Denne jagt på perfektion er til dels et resultat af, at vi har et forskruet billede på, hvad sundhed og idealet er. Derfor bør vi være bedre til at vise, at vi ikke altid har styr på tingene og at sundhed er mange ting.
(Artiklen er sponsoreret)
