KROP & SIND

man, 31 aug 2015

Svamp i munden?

Svamp i munden får man kun ved svækket imunforsvar

Kvinde på 17 år fra Vejle

Hej sexlinien. Jeg er en pige på 17, der her for nyligt har fået konstateret svamp i underlivet. Min kæreste og jeg starter begge på medicin hurtigst muligt, da vi har haft sex, mens svampen også var der. Mit spørgsmål er om han kan have fået svamp i munden ved at give mig et lickjob?

Svar:

Hvis din kæreste har et almindeligt fungerende immunforsvar, og det er en helt almindelige svamp, du har i skeden, så får han ikke svamp i munden. Svamp i munden får man kun, hvis man er immunsvækket. Svamp i underlivet er stort set altid en opblomstring af den svamp, man altid har en smule af på slimhinden. Den plejer bare ikke at få lov til at udvikle sig, fordi miljøet i skeden er ret surt. Hvis en kvinde får svamp, er det fordi der er opstået en hændelse, der har ændret surhedsgraden som så har gjort at svampen har kunnet blomstre op. Det kan være en penicilinkur, for hyppig vask og brug af sæbe i skeden, for tætsiddende tøj og/eller undertøj af kunststof, som huden ikke kan ånde igennem. Mænd kan godt opleve at få svamp, men sjældent fordi de bliver smittet med det af deres partner, men fordi de selv har et problem med en ubalance i surhedsgraden på slimhinden på penishovedet. Det kan f.eks. være forhøjet sukkerindhold i urinen. LÆS OGSÅ: "Ubeskyttet oralsex - sexsygdomme? Sexbrevkassen er et samarbejde mellem Sexlinien.dk og TJECK Magazine. Hvis du har brug for at snakke med nogen om det (som ikke er dine forældre, lærere eller andre du stoler på), kan du ringe til os på Sexlinien på 70202266 på hverdage mellem 15-17 eller skrive på chatten mandag-torsdag fra 17-19