GADGETS

søn, 05 mar 2017

Taget i at se porno

At sexte er ligesom at flirte.

Mand på 17 år fra Bornholm Kommune

Blev taget i at se porno af familiemedlem, hvad skal jeg gøre?

 Svar:

Det at se porno kan være en meget privat ting, og det kan derfor også føles virkelig grænseoverskridende, hvis andre ved et uheld invaderer ens privatliv. Nu skriver du ikke hvilket familiemedlem, der så dig se porno, men de fleste forældre fx ved godt, at en dreng på 17 år højst sandsynligt både onanerer og ser porno. På den måde er det nok ikke den store overraskelse for dem, at du ser porno. Da det højst sandsynligt er noget, der er sket ved et uheld, tænker vi heller ikke at nogen kan bebrejde nogen noget. Derfor behøver hverken du eller den person som så det at undskylde. Men nogen har det alligevel bedst med lige at få renset luften ved at sige noget, evt. komme med en joke omkring det, mens andre bare synes at det vil gøre situationen mere akavet. Du kan bedst selv mærke, hvad du har mest lyst til at gøre. Ellers kan det måske bare være en fordel for dig, hvis du forsøger at sige ’’pyt’’. De fleste ser porno, det er ikke noget man skal skamme sig over. De fleste er også blevet ’’opdaget’’ på den ene eller den anden måde. Så du er ikke alene. Vi synes i hvert fald bare, at du skal lade være med at skamme dig over noget som helst. Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.