Er du bruger af nogle af de mange tjenester, som mobilselskaberne tilbyder?

Test dig selv – hvor meget drikker du?

Ny app afslører de dårlige vaner.

Activis har, i samarbejde med behandlingsstedet Lænke-ambulatorierne, udviklet den første app til mennesker, der drikker for meget. App’en er gratis og indeholder bl.a. en test, som afslører, om man drikker for meget.

Et glas vin eller to til aftensmaden, drinks i weekenden og en enkelt øl i ny og næ skader vel ikke? Sådan tænker mange danskere i alle aldre. Men hvor meget skal man drikke, før man befinder sig i risikozonen? Med den nye app Aplan kan man teste sit alkoholforbrug og se, om man er ude på et skråplan.

”Mange danskere har slet ikke overblik over, hvor mange genstande de rent faktisk indtager i løbet af en uge. Og den generelle opfattelse er, at hvis man passer sin skole, sit arbejde og har en normal hverdag med familie og venner, så kan man da ikke have et alkoholproblem. Men det kan være svært at vide, hvornår man passerer grænsen mellem almindeligt og overdrevent alkoholforbrug,” forklarer overlæge i psykiatri og misbrugsekspert, Henrik Rindom.

Med den nye app Aplan kan man teste sig selv og få overblik over, hvor meget man drikker og få svar på, om man befinder sig i risikozonen.

”Aplan kan give et praj om, om man drikker for meget. Testen kan være et godt udgangspunkt til at få gjort noget ved de dårlige vaner, som ofte bliver lagt i ungdomsårene. App’en henvender sig altså ikke bare til den alkoholafhængige, men fx også til festglade unge, som er på vej ind i en ond cirkel. Ud over testen indeholder Aplan værktøjer og støttefunktioner, som giver overblik, og som kan anvendes som en del af alkoholbehandlingen. Man kan bl.a. registrere sin trang til alkohol og få indblik i risikosituationer. Man kan også udvikle små tekster og lyd- eller videoklip fx af én, man holder af, som kan hjælpe én til at lade være med at drikke,” siger Henrik Rindom.

Aplan er udviklet af Lænke-ambulatorierne i samarbejde med lægemiddelvirksomheden Actavis og kan både bruges af mennesker, som er i alkoholbehandling eller som blot ønsker et overblik over deres alkoholforbrug.

Aplan er tilgængelig til både iOS og Android.

Downloades gratis her

Om alkoholafhængighed

En stor andel af danskerne har et højt alkoholforbrug. Det skønnes, at 860.000 danskere drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser, mens ca. 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug, og 140.000 er afhængige af alkohol1.

Mange tror fejlagtigt, at afhængighed er en sygdom, som kun rammer ”manden på bænken”, men oftest drejer det sig også om mennesker, der til forveksling ser velfungerende ud2.

Alkohol resulterer hvert år i 50.000 tabte leveår for mænd og 20.000 for kvinder og er medvirkende årsag til 60 forskellige sygdomme – herunder kræftsygdomme, mavetarmsygdomme, hjerte-kar-sygdomme, leversygdomme og blodtryksforhøjelse 3.

Misbruget har typisk stået på ti år før, den alkoholafhængige henvender sig til en behandlingsinstitution4.

Hvornår er man afhængig?

Følgende symptomer er tegn på alkoholafhængighed:

Alkoholtrang – et stærkt ønske eller følelse af trang til alkoholindtagelse.

Kontroltab – alkoholafhængige magter ikke at stoppe med at drikke igen, så snart han/hun har taget en enkelt drink

Alkoholtolerans – man tilvænnes alkohol, og der kræves derfor øget dosis af alkohol for at opnå effekt.

Forekomst af abstinenssymptomer – man udvikler abstinenssymptomer, hvis man forsøger at holde op med at drikke. Sådanne symptomer ses fx også om morgenen, når man vågner.

Reparationstrang – mange alkoholafhængige har behov for en opkvikker i form af alkohol morgenen efter en druktur. Det, at kroppen først virker normalt efter nyt indtag af alkohol, er et alvorligt symptom.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.