ARTIKLER

ons, 16 maj 2018

The Workshop har gode idéer, men går ikke hele vejen

The Workshop har premiere 17. maj 2018.

 

None

None

 

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

The Workshop handler om en gruppe unge som har tilmeldt sig en workshop hos den berømte forfatterinde Olivia, hvor de sammen skal skrive en kriminalroman. I gruppen er der blandt andet den utilpasset dreng ved navn Antoine. kriminalromanen udvikler sig løbende, ved hjælp af en masse input fra de unge. Antoine bliver dog hurtigt upopulær i gruppen da de andre unge og Olivia syntes at hans input er forstyrrende og voldelige.

Olivia bliver dog fascineret af han input og hans måde at tænke på, og hun forsøger at nærme sig ham, for at finde ud af hvor han får sine ideer fra.

The Workshop er instrueret af Laurent Cantet, som er mest kendt for tidligere at have instrueret Klasen fra 2008 og Himlen over Havanna fra 2014. Han formår at lave interessante film som skildrer sig en smule ud fra mange andre film. The Workshop skildrer sig også ud, ved at have en præmis som er virkeligt anderledes og interessant.

Skuespillet i The Workshop er imponerende godt, især når man tænker på at alle de unge skuespillere er debuterende skuespillere. Det er kun Marina Foïs som spiller Olivia, der har en helt del roller bag sig.

Matthieu Lucci som spiller Antoine giver en præstation som er virkeligt imponerende og skræmmende på samme tid. Men han bærer rollen på fornemste vis ligesom resten af de unge også gør.

Filmen bliver på samme tid interessant og skræmmende da den berører nogle emner og nogle situationer som er meget aktuelle den dag i dag.

Det eneste man godt kunne ønske sig i The Workshop ville måske være at de havde turdet at gå længere ud med filmen og gøre filmen endnu mere skræmmende og forstyrrende. Der er til tider i filmen episoder som kunne minde lidt om noget fra en Michael Haneke film, men til forskel fra Laurent Cantet, så vælger Michael Haneke altid at gå hele vejen med sine film.