Amerikanske The National er et af hovednavnene på Tinderbox Festivalen 2016

Tinderbox- først Rammstein og så The National

Tinderbox offentliggør endnu et hovednavn i form af The National fra Brooklyn, New York. Derudover føjes engelske The 1975 og ikke mindst 3 eksklusive koncerter med danske Lukas Graham, Dizzy Mizz Lizzy og Malk De Koijn til programmet.

The National fra New York har et stort dansk publikum, og seneste besøg i DK var i 2013 på et udsolgt NorthSide i Aarhus. Det alternative amerikanske rockband udgøres af de to brødrepar Dessner og Devendorf med karismatiske Matt Berninger som frontfigur. The National er i øjeblikket i studiet, så mon ikke der er stor chance for at høre nyt materiale, når de for første gang optræder på Fyn til sommer.

De danske hiphop-pionerer i Lukas Graham spiller én ud af kun to sommerkoncerter. Dizzy Mizz Lizzy og Lukas Graham spiller ligeledes en af kun fire sommerkoncerter på Tinderbox.

LÆS OGSÅ: “Early Bird billetter til Tinderbox 2016”

Programmet til Tinderbox 2016 blev skudt i gang i sidste uge med offentliggørelsen af Rammstein.

Festivalchef Brian Nielsen udtaler:

”Vi har fået en fantastisk start med programmet til Tinderbox i år. Først offentliggørelsen af Rammstein og nu The National. Med dagens tilføjelser bredes vores musikprogram ud som lovet, og der er flere spændende navne på vej lige om hjørnet!”

Yderligere info om programmet og billetter HER, hvor du også se, hvilke dage de offentliggjorte hovednavne spiller.

Salget af partoutbilletter er godt i gang, og salget af endagsbilletter starter d. 2. november kl. 10:00

Tinderbox 2016 afvikles i Tusindårsskoven ved Odense d. 23-25 juni 2016. 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.