Tinderbox: Humøret druknede ikke i regnen

Tekst: Louise Lykkebo

Foto: Niklas Meldgård

Da Tinderbox Festival 2017 åbnede dørene i torsdags, var det med sol fra en næsten skyfri himmel på trods af vejrudsigtens forudsigelser om regn. Tusindårsskoven blev fyldt med forventningsfulde gæster, som stod klar til et par dage med masser af musik, festivalstemning og lidt godt til ganen fra de mange barer på pladsen. Det var også torsdag, hvor blandt andet den odenseanske kunstner MØ gav den gas i hjembyen med tusindvis af glade gæster som publikum.

IMG_4347 IMG_4235

Fredag strømmede gæsterne igen til pladsen klar til endnu en dag i festivalens tegn. Det var her, det danske band Phlake spillede op til fest og dans på Rød Scene for de mange forventningsfulde gæster, og skuffelse var der ikke at finde nogen steder. I modsætning til torsdag, var fredages vejr ikke ligeså fremragende som dagen forinden. Regn, slud, blæst og en himmel dækket af grå skyer beskriver bedst vejret i Tusindårsskoven fredag. Men på trods af det kedelige, triste vejr, var stemningen det helt modsatte. Den var på sit højeste med masser af sang, dans og øl blandt gæsterne på pladsen. Folk gik for alvor helt amok, da Suspekt lukkede Tinderbox klokken 01.00 med ildkanoner, champagne og dans.

IMG_3952 IMG_4349

To dage er gået, og vi er nu næsten ved vejs ende. Lørdag morgen bød på regn, men op af dagen klarede det op, og solen tittede frem bag skyerne. Blandt lørdagens største navne var Sean Paul, som klokken 17.05 fyrede op for en fest. Resten af lørdagen bød på bl.a. Travis Scott, Pet Shop Boys, SAVEUS og til sidst, men ikke mindst Martin Garrix, som lukkede årets Tinderbox Festival.

_MG_4140 _MG_4245

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.