GADGETS

fre, 20 apr 2018

Titanic er tilbage - og den holder stadig

Titanic 70mm har repremiere 20. april 2018

None

None

Anmeldt af: Lou von Brockdorff

De fleste kender til eller har set filmen Titanic men her kommer dog alligevel en kort introduktion. Filmen Titanic er fra 1997 og handler om de to unge mennesker, Rose og Jack, som er fra hver sin samfundsgruppe. Jack er en fattig kunstner der vinder billetterne til Titanic i et spil og Rose er en ung overklasse kvinde som er forlovet med Cal, der også er en del af eliten.

Rose og Jack mødes dog alligevel og der udvikler sig hurtigt en forelskelse, som leder til en hed romance og en meget stærk kærlighed imellem de to unge mennesker. Deres romance ender dog med at få fatale konsekvenser da Titanic møder sin skæbne.

Titanic er instrueret af James Cameron og blev en kæmpe succes da den udkom. Den var længe den mest indbringende film, indtil den blev slået af Avatar i 2009. Den endte også med at rydde bordet til Oscar uddelingen 1998 hvor den vandt 11 oscars.

Nu har Titanic så repremiere hvor den er i 70mm. Filmen er en meget imponerende film at se på stor skærm, især fordi filmen er virkeligt gennemført flot produktions mæssig og har effekter som stadig den dag i dag holder 100%.

Selvom man har set filmen i tv eller på dvd, kan det anbefales at se filmen igen i biografen, fordi filmen er så imponerende og er en film som gør sig virkeligt godt på et stort lærred.

Jack og Rose bliver spillet af Leonardo Dicaprio og Kate Winslet, derudover spiller Billy Zane, Kathy Bates, Gloria Stuart og Victor Garber også med i filmen. Skuespillet er ganske godt og alle leverer gode præstationer som virker som rigtige mennesker. Især er romancen imellem Rose og Jack stadig virkeligt stærk og troværdig, selvom det dog stadig er Gloria Stuart der leverer den mest rørende præstation som den ældre Rose.

Selvom filmen er virkeligt flot og skuespillet er godt, så er historien ikke særligt original og er en historie man har set før. Derudover er spilletiden på filmen 195 minutter, og dette er i hvert fald 30 minutter for langt. Men Titanic er dog en klassiker som alligevel godt kan klare et gensyn.