Kvinde på 23 år fra Aalborg Kommune
Det går ondt på mig, når jeg rider på min kæreste eller når vi laver doggy style. Kan I forklare hvorfor det gør det.
Svar:
Det er meget almindeligt, at man kan opleve ubehag eller smerter i forbindelse med nogle stillinger. De to stillinger, doggy-style og når du rider din kæreste, kan godt gøre ondt, fordi pikken kan komme længere op i skeden end den kan i andre stillinger. Det kan godt gøre ondt, hvis du f.eks. ikke er vant til at have noget så langt oppe i skeden, og derfor kan din livmoderhals blive øm, hvis den bliver ramt. Du kan også få tjekket hos lægen eller gynækologen, om du har en smule betændelse i livmoderhalsen. Det kan nemlig også give smerter. Hvis du har lyst, så kan I forsøge at variere nogle ting, så stillingerne måske kan blive mere behagelige for dig. I kan f.eks. prøve at ændre den vinkel din kæreste kommer ind i dig på, ved at han prøver at støde lidt skævt ind i dig i doggy-style. Du kan også forsøge at eksperimentere med, hvordan du sidder på din kæreste, når du rider ham, ved at ændre på, hvor ret du sidder, eller om du læner dig frem eller tilbage. Det kan også være, at I kan prøve at have sex i de to stillinger i kortere tid eller mere forsigtigt, end I plejer. Det er også vigtigt at huske på, at kroppe er meget forskellige, og det er forskelligt, hvilke stillinger der føles rart for den enkelte. Det vigtigste er, at I har sex på en måde, der er rart for jer begge, og som ikke gør ondt.
LÆS OGSÅ: "For stram til sex"
Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl. 17-19 fra mandag til torsdag. Fredag er telefonen åben kl. 15-17. Nummeret er 70 20 22 66.