Anmeldt af: Lou von Brockdorff
Nu afdøde Tupac Shakur er en af de mest ikoniske kunstnere i hip hop-historien. Han blev født af en ung mor, som kæmpede for de sortes rettigheder, og igennem hende så han en verden med uretfærdighed og et system, man var nødt til at kæmpe imod. Han begyndte sin karriere på art school i Baltimore – hvor han fandt inspiration i Shakespeare, og derefter flyttede han med sin søster til Californien og blev her en del af gansta-rap-miljøet.
I All Eyez on Me følger vi Tupacs liv, fra han er helt ung og vokser op i et samfund, hvor sorte ingen rettigheder har, til han bliver en af de bedst sælgende kunstnere nogensinde og bliver et talerør for de sortes frustrationer.
Ikke overraskende beskæftiger rap-industrien sig ikke kun med gangsta-rap. Størstedelen af tiden bliver brugt på stoffer, druk, damer, fester, vold, bandeopgør - og engang imellem mord. Det gør, at kunstnerne i branchen også har konfrontationer med politiet, og deres tekster og opførsel bliver debatstof for politikere. Mens Tupac lever det vilde liv som dobbelt platinsælgende kunstner, skuespiller, rollemodel og sangskriver, skal han finde sin plads i dette miljø - hvor det mindste fejltrin kan resultere i, at man bliver blacklistet eller dræbt.
Jeg er ikke meget til gangsta-rap, men All Eyes on Me er en overflod af fantastisk 90’er-rap. Det er virkelig fedt og passer perfekt til filmen og danner en fed lydmæssig ramme. Man kan ikke undgå at blive imponeret over de fede melodier og tekster, som Tupac har skrevet, og som skuespilleren Demetrius Shipp Jr. formår at fremføre imponerende godt.
Rollen er Demetrius Shipp Jr.’s debut som skuespiller, og han gør det virkelig godt. Han har et nærvær og en udstråling, som indgyder respekt. Filmen er instrueret af Benny Boom, som ikke tidligere har lavet nævneværdige spillefilm, men som har instrueret en masse musikvideoer og kortfilm. Filmens klipning afslører, at det er en musikvideo-instruktør, der står bag filmen. Den er klippet rytmisk, og der er ingen hårde klip eller klip, som bryder rytmen og tempoet i filmen.
Derudover er filmen rent teknisk virkelig flot lavet. Der bliver blandt andet leget med lys, så filmen føles aldrig kedelig. Det er ikke bare i det tekniske, men også i handlingen. Filmen er over to timer lang, og enkelte gange føles den for lang, men den formår alligevel at holde fast i publikum og skiller sig ud fra andre biografiske film ved at være teknisk flottere.
Du kan derfor sagtens se filmen - også selvom du ikke er gangsta-rap-fan. Filmen handler om meget mere end bare hiphop.