Den største post i budgettet for en dansk studerende er boligposten

Tre simple tips til at få en god økonomi på SU

Januar venter lige om hjørnet, og for rigtig mange danske unge betyder det, at studielivet skal til at gå i gang. Mange tusinde unge starter på en videregående uddannelse i næste måned, og for mange kan dette være en stor omvæltning, både socialt og ikke mindst økonomisk. Livet på SU er langt fra en dans på roser, og netop derfor kommer der her en kort guide med tre simple tips til at få en god økonomisk start på tilværelsen som studerende.

1: Betal ikke overpris for dit værelse – vær tålmodig

Den største post i budgettet for en dansk studerende er boligposten. Særligt hvis man studerer i København eller Aarhus, hvor der rift om både kollegierne og lejlighederne, og netop derfor er der mange, der ender med at leje sig ind i nogle meget dyre værelser eller lejligheder.

Dette er dog en stor fejl på den lange bane, da en husleje hurtigt kan udgøre over 60% af dit rådighedsbeløb. Ofte kan man dog med tiden finde billigere værelser i både Aarhus og København, hvis man bosætter sig lidt væk fra bymidten. Når det kommer til økonomi handler det om at tænke langsigtet, og selvom det virker træls at bo langt fra centrum eller uddannelsesinstitutionen, så kan det bedre svare sig at bruge lidt mere tid på transport hver dag for at spare penge end at bo i centrum og ikke have mange penge tilbage, når først huslejen er betalt.

Det gælder om at være tålmodig, og derfor er det en god ide at have en plan B klar, når man skal lede efter en bolig i storbyerne. Spørg derfor dine venner om du kan overnatte hos dem fra tid til anden, indtil du kommer helt på plads. Hvis du selv skal ud og lede efter et studieværelse eller en lejlighed, kan du finde et godt udvalg her.

2: Husk forsikringerne og spar penge

En anden ting, som kan være gift for din økonomi som studerende, udover høje huslejer, er uforudsete udgifter. Det er de færreste, der har penge til at købe en ny computer, hvis den går i stykker, eller penge til at gå til tandlæge, hvis man pludselig skulle blive ramt af tandpine eller få brug for en rodbehandling, og netop derfor er det klogt at tegne en god forsikring, når man starter på sit studie.

Som studerende bør man sørge for at tegne en indbo- og ulykkesforsikring, samt en tandlægeforsikring og eventuelt en elektronikforsikring, så man ikke skal blive bange, hvis ens studiecomputer falder ned fra skrivebordet eller bliver angrebet af en kop varm kaffe. Særligt elektronik og el artikler kan blive en stor post i en studerendes budget, hvis uheldet er ude, og derudover er det svært at klare sig på studiet, hvis ens computer går i stykker.

Som studerende kan i de fleste tilfælde få gode rabatter via sin uddannelsesinstitution eller sit fagforbund, og dermed skal man ikke betale mere end et par hundrede kroner om måneden. På den måde kan man både holde styr på sin økonomi og ikke mindst sove trygt om natten!

3: Køb stort ind og lav en madplan

Et tredje og sidste sted, hvor man som studerende kan spare penge, er, når det kommer til madbudgettet. De fleste studerende kan spare penge på deres madforbrug, hvis de konsekvent vælger at handle ind i discountkæder som Netto, Aldi og Lidl. Ifølge flere forbrugsøkonomer kan man spare op til 30% af sine udgifter til mad ved udelukkende at handle discount.

Men derudover er der også penge at spare ved at købe stort ind. Ved at gøre dette undgår man at købe ind hver dag, hvilket ofte betyder, at man køber varer som ikke er strengt nødvendige – og så kan det blive dyrt. Den bedste løsning er derfor at lave en madplan og sørge for at handle stort ind – det vil sige til en uge eller to ad gangen for at undgå impulskøb. Her kan man med fordel også overveje at købe sine fødevarer online. Herved spares både tid ikke mindst penge.

(Artklen er sponsoreret)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.