Sommerferie er for mange unge lig med festival, sydens sol og billige drinks. Det dejlige dase liv er tiltalende for mange. For disse lyder 2 måneder henover sommeren i en lille tætpakket bil fra London til Mongoliet, en tur på næsten 20.000 km ikke specielt tiltalende, men ikke desto mindre er dette hvad tre unge danskere bedrog sig ud på, og hvilket eventyr der ventede…
"På en bjergtop blandt de andre sneklædte toppe i Tajikistan, 3200 meter over havet, midt i en stiv kuling og med en temperatur nærmende sig nulpunktet, stod vi, bilen var gået i stå og ville ikke starte mere
” Dette var første gang den danske trio for alvor stod med udfordringerne helt oppe til halsen og her gik det op for dem hvad de havde meldt sig til og hvorfor det af mange kaldes verdens hårdeste og sværeste amatør rally. Holdet ved navn Great Explorers Denmark, havde næsten 1½ år forinden meldt sig til dette vanvittige eventyr. Uden specielle evner eller viden, men udelukkende på lysten til eventyr, og at komme derud hvor meget få mennesker havde været. Måske endda møde sig selv og se sider, som de ikke selv vidste de havde. Drengene havde tilmeldt sig til det årlige Mongol Rally. Her mødes eventyrer fra hele verden alt lige fra Taiwan til New York, i London for at i deres mægtige 1,0 liter biler, som selv ens farmor griner af og som på ingen måde er klar til hvad der venter af dem. Startskuddet lyder, hvilket sender deltagerne ud på et eventyr, som bringer dem om på den anden side af jorden, næsten 20.000 km væk til den mongolske hovedstad Ulaanbaatar. Undervejs kører deltagerne i bjergkæder, ørkener eller floder som alle skal krydses, alt sammen for på målstregen, at få lov at smage de tvivlsomme dråber af mongolsk champagne og blive hyldet som ”Adventurist”. Der er ingen fastlagt rute og der kommer på ingen måde nogen og henter dig hvis du går i stykker. Du må bruge hvad du har i bilen og hvad dine evner kan klare. Forberedelserne til turen er en del af processen og en del af oplevelserne ved, at deltage i Mongol Rally. ”Hvis det ikke var svært, tidskrævende og til tider meget opslidende, ville mange flere deltage i løbet og dermed vil det miste en del af charmen” siger Rasmus Enevoldsen som selv fik ideen da han gik på handelsskolen, og selvom der skulle gå næsten 8 år inden turen og drømmen blev en realitet var det ifølge Rasmus hele ventetiden værd. Holdets to andre deltage Jonas og Lars havde ligeledes begge haft turen på deres liste over rejser som skulle udleves. Da de tilfældigt mødtes på et internetforum en kold januar dag, var der en kemi og en lyst til eventyr som de havde hele vejen til målstregen. Senere på turen var skæbnen igen med trioen. I Turkmenistan var trioen ved at blive til en duo. Rasmus havde være syg hele ugen for inden. Han var gradvist blevet mere og mere syg igennem den iranske ørken hvor den bagende sol og de 50 grader i bilen gjorde, at han var blevet dehydreret. Tilsidst var han i en så skidt forfatning, at han havde givet op. Rasmus skulle køres til nærmeste lufthavn og flyves hjem. På næsten mirakuløst vis er den første person de møder i byen danske Kim, som hjælper holdet med hotel og samtidig har hans kone læge erfaring og Rasmus bliver tilset. Efter tre dage er trioen igen på farten, nu med alle deltagere i bedring og en fornyet energi og eventyrlyst. Skæbnen som havde bragt dem sammen, ville have dem til at nå deres mål. Det var dog ikke sidste gang de skulle få brug for deres held på turen. Livet på rallyet, som indebærer i gennemsnit små 500 km kørsel blev ifølge holdet aldrig rigtig kedeligt, for selvom man er bundet til bilen så er det bare at kigge ud af vinduet og havde de de bedste pladser til at se en ny verden udvikle sig. Undervejs mødte de mange nye og interessante mennesker dermed var de aldrig helt alene. Natten inden drengene kørte ind i Iran, så de tilfældigvis en bil parkeret ved siden af vejen. Det der fangede deres øjne var det store røde klistermærke på døren. Det var en tysk deltager af Mongol Rally det første hold de havde mødt i dagevis, og spontant var der camping og lejrbålsstemning. Alt det som Iran ikke vil have ind i deres land, skulle væk det indebar alt alkohol, gris og musikalske instrumenter. Senere på turen mødte det danske hold, tre andre hold. Et fra Norge, Sverige og Østrig. De kørte efterfølgende sammen gennem de central asiatiske lande, Turkmenistan, Usbekistan og Tajikistan indtil de var nød til at splitte op da svenskernes bil brød sammen og de måtte udgå af rallyet, nordmændene og østrigerne havde en anden rute i hovedet, konvojen skiltes derfor i Tajikistan. Først flere tusinde kilometer senere midt i den mongolske ødemark, mødtes de igen. Østrigerne og nordmændene havde indhentet det danske hold, som gennem Kasakhstan, Rusland og Mongoliet havde haft tekniske problemer med deres lille Suzuki Ignis. Dagen inden genforeningen havde Danskerne blandt andet tabt deres udstødning og det eneste de kunne hænge den op med var 2 strips en metal ring og en gammel sok. Dette var omtrent det eneste tilbage i bilen på daværende tidspunkt efter 6 ugers intenst eventyr. På Mongol Rally er det meget normalt at have en masse nedbrud og især at punktere er hverdagskost, en stor del af turen forgår trods alt på grusveje og offroad. Det var derfor utroligt at Great Explorers Denmark endnu ikke efter 18.000 kilometer var punkteret en eneste gang. Østrigerne var indtil da punkteret op imod 15 gange undervejs. På næstsidste dagen kunne turen dog have fået en hel anden afslutning, end den drengene havde forstillet sig næsten 2 år tidligere. Drengene var nu blot et par hundrede kilometer fra målet, pludselig rammer bilen en sten i vejen, den bliver kastet i vejret og på vej ned kan holdet se et kæmpe hul i vejen forude. Med ca. 80 kilometer i timen forsøger de at undvige hullet, men det var for sent højre bagdæk rammer og bilen kommer op på to hjul. I bilen flyver tingene rundt om ørerne på dem og de kan se vejen under dem ud af sideruderne. Mirakuløst ruller bilen ikke men bliver på alle ”fire” dæk. Da bilen rammer jorden igen, er drengene helt sikre på at hele højre bagside må være revet i stykker. Da skaden bliver inspiceret viser det sig at være en fælg som er gået i stykker og at trioen har fået deres første punktering. I øvrigt til stor morskab for de to andre hold. Da adrenalinen havde lagt sig lidt. Kommer arrangørenes ord op i dem og nu har de fuldstændig forstået hvad Mongol Rally er; ”Your chances of being seriously injured or dying as a result of taking part are high. Individuals who previously have taken part in Mongol Rally have been permanently disfigured, seriously disabled or lost their life” Den efterfølgende dag kørte Great Explorers Denmark over målstregen, Jublen, glæden og alle de andre følelser der nu når man har klaret en kæmpe udfordring og gennemlevet en livsdrøm fik frit løb…. ”Det var helt uvirkeligt at stå på målstregen og tænker på hvad vi lige har gennemført” Rasmus Enevoldsen Mon ikke holdet allerede nu sidder i et lukket lokale sted og planlægger nye eventyr? På nye kontinenter med dets helt speciele udfordringer. En ting er sikket, Mongol Rally vil for altid været et unikt eventyr for alle tidligere men også kommende deltagere.Se hele galleriet her