VIOLET ROAD har taget hjemlandet Norge med storm og charme, og nu sætter bandet med de 4 brødre samt forsanger kursen mod Danmark
Bandet fejrer udgivelsen af albummet "Back To The Roadshow" og spiller 8 steder i København på én dag d. 11. august ! https://youtu.be/-sS5SxcRbD8 Violet Road gik for et par år siden lige i hjertet på nordmændene med deres blanding af melankolske poptunes og fandenivoldsk feststemning og har de seneste år været et af de mest spillede navne på bl.a. på P1 i Norge. Brødrene Håkon, Hogne, Halvard og Herman Rundbergs hemmelige opskrift er Kåfjord, en hjemegn i det nordlige Norge med en storslået natur, der har givet saft, kraft og inspiration til deres musik. Deres opvækst har haft ét omdrejningspunkt : Musik! Stilen blev lagt da deres forældre købte et piano inden de købte sig et hus ! I den lille by med 2.000 indbyggere var de kulturelle udfoldelser begrænsede, enten var det musik eller fodbold, så forældrene købte stort ind af blæse- og strengeinstrumenter fra saxofon til harmonika og mandolin etc. Den fuldstændig gennemsyrede kærlighed til musikken og et altid højt humør live, gør de fire brødre til én stor medrivende bombe man ikke kan undgå at holde af. Musikken bliver akkompagneret og holdt i skak af forsangeren Kjetil Holbomstad-Solberg, der med sine fine tekster og til tider storladende vokallyd binder det hele sammen. Et af Norge´s store ikoner Åge Alexandersen er fan af Violet Road og de har optrådt sammen ved flere lejligheder og har også indspillet et nummer sammen. Violet Road har også fanget pressens opmærksomhed i Norge, hvor de på deres sidste album har fået 10 femstjernede og 2 seksstjernede anmeldelser. Nu gælder det Danmark hvor de d. 11. august ikke blot udsender albummet "Back To The Roadshow", men samme dag spiller en række gratis mini-koncerter omkring Københavns kanaler. De smider deres instrumenter i båden og sejler afsted, og her kan de opleves: Kl. 14.30 Papirøen, Tangravsvej 14 Kl. 15.00 Chr.Havns Bådudlejning, Ovengaden Nedenvandet 29 Kl. 15.30 Den Sorte Diamants Café, Søren Kierkegards Plads 1 Kl. 16.00 Bryggens Havnebad, Islands Brygge 14 Kl. 17.00 Standard, Havnegade 44 Kl. 17.30 Skuespilhusets Café, Skt Annæ Plads 36 Kl. 18.00 Toldboden, Nordre Toldbod 18 Kl. 19.00 Det Gamle Anker, Nyhavn 1