GADGETS

tor, 28 apr 2016

Ny dansk app gør det sjovt at sige sin mening

Nu gør en ny social app det nemt for dig at stille dine venner hurtige spørgsmål (Colourbox)

getQueried er en ny app til at sige sin mening og få hurtig feedback fra vennerne eller folk i nærheden.

Spørg vennerne

Det er endelig blevet weekend, og du skal mødes med vennerne. Men hvad skal I egentlig lave? Er der stemning for shopping, en film, tivoli eller en fest? Og hvad skal du så vælge af tøj?

“Hvad skal vi lave i aften?”

Nu gør en ny social app det nemt for dig at stille dine venner hurtige spørgsmål. App’en hedder getQueried, som betyder ‘bliv spurgt’. På den måde kan I få alle jeres idéer på bordet og vælge den bedste. Måske vil du gerne vide, hvilken selfie der er bedst til Instagram. Og hvad synes andre om den nyeste single fra Rihanna - hot eller not? Du vælger selv, om du vil spørge folk du kender eller andre i nærheden, og du kan bestemme, om det skal være piger eller drenge, der får spørgsmålene.

Stil dine spørgsmål gratis

"Målet med getQueried er at gøre det nemt for dig at få hurtig feedback."

siger Steven Højlund, stifter af getQueried. Han uddyber:

"Jeg manglede en app, hvor jeg kunne stille et spørgsmål og hurtigt få mange ærlige svar tilbage både fra mine venner, men også fra andre mennesker."

Hos getQueried tog man udgangspunkt i Snapchat og Jodel for at skabe en platform, hvor brugerne gratis kan stille hinanden spørgsmål og tilføje op til fire billeder. Steven giver et eksempel: “Hvis man skal en tur i byen, kan man bruge getQueried til at spørge: ‘hvilken kjole klæ’r mig bedst?’ Så tager man fire billeder og sender spørgsmålet til sine venner eller til folk i nærheden. Man kan udvælge svargruppen på baggrund af køn, alder eller nærheden til en selv. Når man har sendt sit spørgsmål, kan man se svarene komme ind løbende.’ Udover at skabe et socialt medie, der skal være sjovt at bruge, går getQueried rigtig meget op i sikkerheden for brugerne og brugernes anonymitet.

"getQueried kan nok med fordel beskrives som et socialt medie med præmier",

siger Steven.

Optjen point og vind præmier

For at gøre det endnu sjovere, har holdet bag getQueried valgt, at man skal kunne vinde præmier på app’en. Når du stiller spørgsmål til andre i app’en eller svarer på deres spørgsmål, optjener du automatisk point. Dine point bliver til lodsedler, som du hver uge kan vinde præmier for.

Del din nysgerrighed

getQueried ligger klar i Apple’s App Store, og 15.000 mennesker har allerede skrevet sig op til appen, siden den blev lanceret i midten af marts. Hver dag kommer mange nye brugere til appen, som har omkring en gennemsnitlig tilvækst af brugere på omkring 10% om dagen. Appen er gratis, så måske du skulle tjekke den ud, før dine venner gør det.