SPOT festival annoncerede tidligere på ugen, at FOOL er blandt de optrædende til dette års SPOT Festival, derudover har duoen netop offentliggjort at de skal spille koncert i København på det nye Hotel Cecil.
https://youtu.be/jvPuNoEcS5Y Selvom duoen kun havde udgivet 2 sange i vinteren 2017, sørgede de alligevel for et helt tætpakket og udsolgt Ideal Bar, da de spillede deres første koncert sammen med kollegaerne fra RoseGold. Nu har de udgivet deres tredje single ’Strapped’, der efter en uge allerede ligger på en flot 29. plads på den danske Spotify Top 50 chart. Med den nye sang annoncerer de endnu en koncert, denne gang i eget navn, på Hotel Cecil. Men det skal ikke stoppe der for duoen, de er netop blevet offentliggjort til dette års SPOT Festival, så der skulle være rig mulighed for at se og høre FOOLs sange de kommende måneder. ”Det betyder meget for os at få positioneret os som et fedt liveact, så vi glæder os til at vise mere af hvad vi kan. Det er også en god mulighed for, at showcase nye sange vi har liggende i skuffen. Vi er meget overvældet og glade for al den streaming love vi får! Og det gør bare, at vi glæder os endnu mere til at komme ud og spille live og kigge folk i øjnene.” - FOOL