Pige/Kvinde på 20 år fra Kolding Kommune
Kære brevkasse. Jeg står i en situation. Jeg har været sammen med min kæreste i snart 2 år. Vi er begge jomfruer. Men jeg sidder og overvejer at være ham utro, fordi en af mine gode venner gerne vil have sex med mig, og jeg bare gerne snart vil have den første gang overstået. Min kæreste og jeg er begge 20 år . Og når vi skal 'hygge' os, så giver jeg ham blowjob eller hvad vi nu kan finde på. Men han gør aldrig noget ved mig.... Så jeg kan få ham til at komme, også tage hjem og give mig selv en orgasme. Fordi han ikke gør noget ved mig. (Hans undskyldning er at han ikke kan multitaske, han har en fetish for fødder) Hvad gør jeg? Er jeg ham utro og får sex fordi jeg ikke længere kan vente, eller hvad? Jeg ønsker ikke at være ham utro, men jeg har bare sådan en lyst til sex.
Svar:
Hej, Du skriver selv til sidst, at du ikke har lyst til at være utro, men du har bare sådan lyst til sex. Når det er din holdning, bliver vi optaget af, hvordan du kan vise din kæreste dine behov. Har du prøvet at fortælle ham om dine lyster? Han har vel også en interesse i, at du er glad og tilfredsstillet?
Det kan også være, at I skal prøve noget andet end I plejer - at du ikke giver ham et blowjob, så han tilfredsstilles. Måske han skal gøre noget for dig først? Du kan måske vise ham, hvad du godt kan lide. Eller du kan lægge op til sex?
Du kan også være nysgerrig på, hvorfor han ikke gør noget ved dig - måske ved han ikke, hvad han skal gøre? Det kan også være, han er nervøs? Ofte kan man løse mange af ens seksuelle udfordringer, ved at snakke med hinanden. Tit handler det om, at man misforstår hinanden eller man ikke kender til hinandens behov.
Tak for alle spørgsmålene Sexlinien for unge siger tak for dit spørgsmål – vi håber, vores svar har medvirket til, at du måske kunne løse dine problemer. Har du mere at spørge om eller vil du have uddybet dit svar, kan vi også fanges på vores telefon eller chat på
Sexlinien.dk, hvor vi også laver rådgivning, hvis du ikke lige kan bruge vores brevkasse igen. Vi tager telefonen kl. 15-17 og chatter kl.15-17 på alle hverdage. Nummeret er 70 20 22 66.