KROP & SIND

ons, 18 mar 2009

Tyra skulle have bank

Er det en forbrydelse at hade Tyra Banks så meget, at man har lyst til snitte pulsårerne over? Der er meget få tv-værter, som kan få mit pis til at koge på så kort tid. Hendes mega-grimme hennafarvede hår, hendes åbne mund og hendes fordømmende tangerende til fraværende blik kan få mig til at ønske mig tilbage til slaveriets tid. Misforstå mig nu ikke, for jeg har skam intet imod mørklødede mennesker, men jeg er så dødtræt af Tyra Banks. Hvis jeg kunne få lov til at tage tilbage i tiden og udføre lidt hjemmekirurgi med en strikkepind på Tyras mor, ville jeg gøre det uden at blinke. Hun er næsten lige så rædselsfuld som hende den stenede Paradise Hotel-vært Rikke Gøransson, der virker som om, hun har slugt et helt glas stesolider.

Tyra er en bums

Hvor kom jeg fra? Nå ja, tilbage til den tidligere supermodel Tyra Banks. Jeg har ved et par lejligheder været så drønuheldig at zappe hen på hendes program ”Top Model”. Og hver gang bliver jeg lige forundret over, hvor hamrende tå-krummende det er. Nu vil alle fansene sikkert råbe i kor, at jeg jo bare kan zappe over på en anden kanal. Men de kan hoppe i havet med deres fjernbetjening. Tyra er en bums i menneskehedens ansigt. Hun burde være blevet trykket ud i går. Det kan kun gå for langsomt. Man skal fandeme sparke mange toiletdøre ind for at finde en mere selvoptaget type end hende. Kvinden får modellivet til at fremstå som atomvidenskab eller en doktorgrad i filosofi. Men modelfaget kræver ingen uddannelse. Det kræver, at du har kastet alt det, du har spist gennem hele livet, op. At du kan gå som om, du er pattestiv, og at du kan sniffe mere end fem gram kokain i sekundet. På den anden side ville programmet jo også være temmelig kedeligt, hvis man gav et virkeligt indblik i branchen. ”OK, nu skal du bare se ud som om, at du med glæde venter på at få presset et mandligt kønsorgan helt ned i mavesækken”.

Panelet

Det næstmest afskyelige ved programmet er dommerpanelet. Den ene mere nederdrægtige, selvfede, opblæste spasser efter den anden sidder på rad og række og afsiger domme over pigerne, som gjaldt deres billeder liv eller død. Hvordan nogen kan tillægge Janice Dickinsons udtalelser om ansigtsudtryk nogen værdi, når hun selv har fået bedøvet enhver nerve i hele krydderen, fatter jeg ikke. Hun ligner jo noget fra Madame Tussauds rædselskabinet. Og hvad sker der for ham med sølvhåret og hans veninde, som skal lære pigerne at gå catwalk? De giver sgu da bøsser et dårligt ry. Ikke fordi de efter traditionel opfattelse opfører sig som kællinger, men fordi de er så kvalmefrembringende åndssvage at høre på. De sidder simpelthen i ramme alvor og synes, at pigerne er helt dybt godnat, fordi de ikke kan få det rigtige udtryk i ansigtet. Hvad fanden havde de forventet? Pigernes hjerner magter sgu da ikke at få musklerne til at lave andre udtryk end alt-er-ledigt-udtrykket.

Deltagerne

For ikke nok med at programmets værter er langt uden for pædagogisk rækkevidde, også deltagerne er helt til grin. De bestiller ikke andet end at hyle over det ene og det andet. Tænk, at man helt seriøst kan finde på at vræle over, at man skal have klippet sit hår. Er det et must, at man skal have en intelligens langt under gennemsnittet for at deltage? Ved pigerne ikke, at håret gror ud igen? Ved de ikke, at de ikke ejer deres egne kroppe, så længe de har solgt deres sjæl til modeindustrien? Og hvem fanden tror de, de er? Der er ingen, som interesserer sig for dem ud over gamle junkie-rockere og fede gamle mænd, som helst ville have tre piger på seks år, men som af deres advokat er blevet rådet til at følge loven. Jøsses, man får jo helt vejrtræknings-problemer.

Anders Bernhoft