REJSER

man, 05 dec 2016

Udsolgt af fredagsbilletter til NorthSide

Et stærkt NorthSide-program har sat historisk fart i billetsalget

Billetsalget til NorthSide 2017 blev sat i gang med et brag med offentliggørelsen af, at Radiohead som festivalens hovednavn skal spille afslutningskoncerten på næste års festival. Resultatet var, at endagsbilletterne til søndag forsvandt på 15 minutter, og partout billetterne solgte hurtigere end nogensinde før.

I sidste uge kom der med annonceringen af Frank Ocean endnu et hovednavn på plakaten, og det har ført til, at der nu også er udsolgt af endagsbilletter til fredag på NorthSide. LÆS OGSÅ: "Radiohead til NorthSide 2017" - Vi er lige nu på grund af et virkelig stærkt program omkring tre måneder foran salget fra 2014, hvor vi meldte udsolgt i maj og havde vores hidtil bedste år. Så vi sælger helt bogstaveligt billetter som aldrig før, hvilket er fantastisk. Vi er samtidig rigtig glade for, at folk har taget NorthSide Rooms-konceptet til sig, og at vi allerede nu har solgt dobbelt så mange hotelpakker som sidste år. Udover Radiohead og Frank Ocean indeholder det alsidige program også navne som millionsælgende Bastille, hiphop-sværvægterne Run The Jewels, de femdobbelte DMA-vindere Phlake, den svenske popdronning Veronica Maggio og uforlignelige Thomas Helmig - og der er meget mere på vej.

Status på billetsalg er som følger:

Endagsbillet til fredag: Udsolgt Endagsbillet til lørdag: I salg Endagsbillet til søndag: Udsolgt Partout: I salg NorthSide Rooms - Radisson Blu Aarhus: Udsolgt NorthSide Rooms - Scandic Aarhus City: Udsolgt NorthSide Rooms - Comwell Hotel Aarhus: I salg