Uforløst samleje med Don McLean i Koncerthuset 

Don McLean

22. Oktober 2018

Koncertsalen, DR Byen, Amager

 

McLean er en af de helt store singer-songwritere, der kom frem i 70’erne. Sammen med bl.a. Cat Stevens, Carole King, Randy Newman, Joan Baez og ikke mindst Bob Dylan har Don McLean været med til at forme musikken, der definere det årti. Udover at være forfatter til en række fantastiske hits, så er han også manden bag det udødelige hit American Pie, der bl.a. blev genindspillet af Madonna i 2000. Mandag aften besøgte Don Koncertsalen i DR Byen, hvor store dele af salen stod tom, hvilket gjorde omgivelserne utrolig intim. Det kunne ikke være mere perfekt, nu hvor man skal høre en stor historiefortæller folde sig ud.

Aftenen startede ud med en tur i svømmehallen. Sådan lød det ihvertfald under Singing The Blues, og lyden var ganske rædsom. Det fik lydmanden dog rettet godt og grundigt op på relativ hurtigt til alles fornøjelse. Det gjorde nemlig, at vi kunne nyde Dons nydelig ryst under Winterwood. McLean har ret god humor og fik publikum til at grine en del. Derudover fortalte han også nogle sjove historier igennem hans koncert. Han fortalte bl.a., at Elvis gerne ville indspille hans sang And I Love You So, men at Elvis dengang krævede at få lov til at købe rettighederne til de sange, som han “lånte” fra andre. Elvis’ folk ringede til Don, der fortalte at de kunne glemme alt om at købe hans sang. Elvis endte dog med at indspille sangen – dog uden at eje den. Vi fik den originale version, og jeg blev næsten blød i knæene.

American Pie fik publikum til at vågne op. I salen kunne man til at starte med se enkelte rokke i sæderne, vifte med hænderne og klappe. To kvinder ved siden af mig klappede ihærdigt med, men klappede på 2 og 4, og det blev akavet når jeg klappede på 1 og 3. American Pie fik ekstra meget gas, og publikum rejste sig op i slutningen af sangen, hvilket fik Don til at spille første vers igen. McLean rodede dog rundt i tempoet, hvilket han dog ikke helt kunne styre, men det gjorde intet – publikum var glade.

Vincent, der er en af McLeans smukkeste sange gjorde salen tavs igen, men det var tydeligt at alle lyttede intenst. Don var dog heller ikke helt skarp på hans takt eller tone her, og ind imellem pitchede han forkert og kom ind på den forkerte takt, hvilket var ærgerligt.

Under koncerten insisterede McLean konsekvent på, at publikum skulle klappe højere og højere. Det lykkedes dog også at få liv i det ellers lavmælte publikum, omend det var en smule forceret. Det var dog nok til at gøre McLean glad og det fik også en kommentar med på vejen “At spille musik er ligesom sex, når det går godt, så er det fantastisk, og når det går dårligt, så er det stadig ret godt”. Jeg ved ikke om aftenens sex var fantastisk eller ret godt. Det var nok et sted midt imellem. Don har en dejlig og behagelig klang, men han formåede aldrig at gribe om mit hjerte og vække mine følelser, hvilket er et must for en singer-songwriter. Jeg manglede nærvær fra ham, hvilket i min optik er vigtig for fantastisk sex. I stedet blev det en omgang uforløst samleje.

2-T-anmeldelse red. 2

 

Sætliste:

  1. Singing the blues (Guy Mitchell)
  2. Winter wood
  3. It’s just the sun
  4. And I Love You So
  5. True Love weighs (Buddy Holly)
  6. Tulsa Time (Danny Flowers)
  7.  Billy the Kid (Woody Guthrie)
  8. Crossroads
  9. Botanical Gardens
  10. The Lucky Guy
  11. I Can’t help it (Hank Williams Sr)
  12. Crying (Roy Orbison)
  13. American Pie
  14. I Got the Bulls By the Horn (Johnny Horton)
  15. Vincent
  16. Last Night When We Were Young
  17. Castle in the Air
  18. Chain Lightning

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.