Rufus Wainwrights pompøse og romantiske sange druknede i undskyldende fjollerier og kikset sceneshow.
Den teatralske singer/songwriter Rufus Wainwright gæstede i går Aarhus musikhus med en solokoncert, som var hans eneste koncert i Danmark i forbindelse med ”The best of Rufus Wainwright”-turné. Der var derfor lagt op til en storslået musikalsk oplevelse. Rufus’ vokal er noget helt enestående og hans kompositioner er præget af vokale udfordringer, hvor man som lytter ikke kan undgå at blive fascineret og revet med. Disse vokale udfordringer viste sig dog at blive en for stor mundfuld for Rufus, der aldrig forløste det klimaks publikum havde i vente. Særligt markant var det i hittet ”Vibrate”, der fuldstændigt mistede sin nerve, trods det at man som publikum forsøgte at sende al energi ned mod den kæmpende solist. I forsøget på at opretholde publikums begejstring kompenserede han med overflødig snak, undskyldende fjollerier og hans guitarspil jappede derudaf, som var det noget der skulle overstås. Det samme gjaldt hans bratte afslutninger, der ingen ro gav til at dvæle ved hans smukke musik. Trods den vaklende og musikalske opførelse, spillede han alle de hits man kunne forvente, heriblandt ”Cigarettes And Chocolate Milk”, ”Halleluja”, ”Vibrate”, ”Going to a town” osv. I settet formåede Rufus at variere, trods det at han meget af tiden var ene på scenen. Han akkompagnerede sig selv med guitar og flygel. Et enkelt nummer blev opført acapella, og her kunne man for første gang mærke nerve og indlevelse. Med på turnéen havde Rufus Wainwright sin søster. Desværre ikke Martha Wainwright, men den mindre kendte Liza Minnelli Wainwright, som også stod for opvarmningen. Allerede under opvarmningen blev forventningerne til aften nedgraderet, da den lidt undskyldende og fjollede halvsøster i en coverversion af Bruce Springsteens ”Hungry Heart”, lagde op til fællessang og klap på et og tre. Om det var rammerne der ikke matchede Rufus’ uhøjtidelige fremførelse, eller vores forventninger til den glamourøse sangskriver, er svært at definere. Som publikum gik vi fra koncerten med en musikalsk uforløst fornemmelse. Rufus Wainwright har en storslået stemme, er en fantastisk sangskriver, men man må konkludere at hans musik ikke kommer til sin ret ved en solokoncert. Hans musik fortjener at blive akkompagneret med stort orkester i baggrunden. Anmeldt af Sidse og Karoline Elsig
